Stor maskinstation: Vi kan udvide næsten ubegrænset med forpagtning

Det kommer ikke bag på Joakim Gangergaard, Gangergaardens Maskinstation, at en analyse fra Seges viser, at det forpagtede i Danmark bliver ved at stige og nu er oppe på en tredjedel.

Han driver en større maskinstation på Vestsjælland og dyrker selv 700 hektar. Mens hver tredje danske hektar er forpagtet er det hos ham næsten halvdelen af jorden.

»Landbrug skal være større og større for at løbe rundt, derfor søger vi mere og mere jord,« siger han.

Men hvorfor så ikke købe?

»Det hænger sammen med økonomien, der er en strategi for, hvor meget vi kan tillade os at købe, men forpagtninger kan vi tage næsten ubegrænset. Det er kun en spørgsmål om, hvad jeg vil give, og hvad det koster,« siger han.

Regner på økonomien

Joakim Gangergaard får henvendelser direkte fra landmænd, men også via Forpagter.dk, hvor forpagtere og bortforpagtere kan finde hinanden.

Når Joakim Gangergaard får tilbudt en forpagtning ser han på prisen, afstanden, hvor god jorden er, og hvor mange betalingsrettigheder, der følger med, og om der er roekontrakter.

»Jeg regner på det hver eneste gang,« siger han.

Som maskinstation har han den fordel, at han har kapacitet til at tage nye forpagtninger ind. Det er ikke sådan, at de sidste 50 hektar forpagtning vil nødvendiggøre at købe en ekstra mejetærsker eller traktor. Han kan derimod flekse lidt mellem at lave noget for sig selv og andre. Hvis han køber nye maskiner, kan han samtidig nyttiggøre dem hos andre kunder.

»Vi har lige fået 250 hektar mere i år uden at købe flere maskiner,« siger han.

Går op i pris

I dag betaler han op til 4.200 kr. pr. hektar og ned til størrelsen af betalingsrettighederne. Arealerne forpagtes for 1-5 år ad gangen – hyppigst 3 år. Store arealer, og god jord der ligger godt og har høje betalingsrettigheder, koster mest.

Han oplever, at dem, som bortforpagter, ser meget på prisen.

»De vil selvfølgelig have mest muligt for deres jord, men de går da også op i, om man bruger god landmandsskik, så det ikke vokser til i flyvehavre og tidsler, mens det er bortforpagtet,« siger han.

Samtidig er det vigtigt, at man snakker godt sammen.

»Det nytter ikke, at man er som hund og kat,« understreger han.

Tendens fortsætter

Joakim Gangergaard forventer, at tendensen, med at mere og mere af jorden er forpagtet, vil fortsætte. Også for hans eget vedkommende.

»I dag er der jo ejendomme på 4.500 hektar,« siger han.

For 10 år siden var det typisk mindre ejendomme på 5-20 hektar, han forpagtede. I dag er der også ejendomme over 100 hektar.

»Man kan jo ikke leve af 100 hektar længere, og så bortforpagter de og tager job i byen,« siger han.