"To teleskoplæssere, tak - og det skal være sort"

Scantruck a/s fik en usædvanlig bestilling fra et nordjysk tømrer- og snedkerfirma.

Hvordan gør man en dreven maskinsælger lam? Det har et nordjysk tømrer- og snedkerfirma opskriften på: "Daw, Freddy. Det er Peter Berg-Mortensen. Jeg vil godt købe de to Manitou-teleskoplæssere. Men det skal altså være sort.

Sådan lød det i telefonen, og normalt er distriktschef Freddy Lange Nielsen hos Scantruck ikke mundlam. Men der opstod en lang pause, da Peter Berg-Mortensen, indehaver af Tømrer- og snedkerfirmaet Frede D. Nielsen A/S i Aalborg, havde meldt sit ærinde, fortæller ScanTruck i en frisk beretning.

"Det er første gang, jeg har handlet sort. Men når kunden ønsker det, leverer vi naturligvis sort. Så Peter Berg-Mortensen har fået to kulsorte og meget flotte Manitou MT 1840 teleskoplæssere. Mig bekendt er der ikke andre tilsvarende sorte entreprenørmaskiner i Danmark," siger Freddy Lange Nielsen.
"Vi sætter en ære i at have ryddelighed og orden i tingene. Vi er et ordentligt firma. Men derfor kan vi da godt handle sort hos Scantruck. Det er vi jo nødt til, når de nye teleskoplæssere skal være i samme farve som vore firmabiler. Og jer er enig med Freddy Lange Nielsen. Maskinerne er rigtig flotte i sort. Det har kostet lidt ekstra at skifte farve, men det er det værd, mener Peter Berg-Mortensen.
De to nye Manitou er hentet i den absolut øverste ende af Manitou-sortimentet for construction-teleskoplæssere. Begge er modellen MT 1840, som er den største, Manitou producerer, med mindre der skal være tale om rotations-teleskoplæssere.

Mange hovedentrepriser
 Hos Frede D. Nielsen A/S laver man alle former for tømrer- og snedkerarbejde.
"Teleskoplæssere med lang rækkevidde er uundværlige på større byggepladser. V kunne naturligvis leje os frem, men vi mener, at det passer med to Manitou MT 1840 i firmaet, og så vil vi hellere eje. Hvis der ind imellem er behov for ekstra maskineri, må vi så leje til situationen, siger Peter Berg-Mortensen.

De to Manitou MT 1840 har en løftehøjde på 18 meter og en løftekapacitet på 4000 kg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.