Til Nordkap i traktor: Uden affjedring og med massage af sikringer

Kurt L. Frederiksen vil køre til Nordkap og tilbage igen på sin Valmet 604 fra 1984. En tur på 5.200 kilometer, der skal klares på 40 dage. Her kan du læse, hvordan første del af turen er gået, i følge Kurt.

Den 28. juni tog Kurt L. Frederiksen afsted på sin langfarts-ekspedition for at nå Nordkap på 40 dage i sin Valmet traktor 604. Her Kurts dagbog fra turens første dage.

Mange mennesker - 80-100 styk, tror jeg, var mødt op hos Rasmus Degn i Løve for at vinke farvel og ønske held og lykke til Valmet-Ekspeditionen.

Venner, naboer, kolleger, mine landbrugselever med deres studenterhuer.

Betænksomme gaver fik jeg. Jens fra Doktorgården kom med kartofler af egen avl, Eirik med økologisk kødvarer fra Mineslund. Og Anders med seks flasker hjemmegjort rødvin, og meget mere. Gaver givet af et så godt hjerte, at forsyningerne er sikret.

Og verdenspressen var der, den gamle på papir og den nye med direkte transmission på Facebook. Jeg takkede mine sponsorer i en lille improviseret tale, hoppe ind, drejede nøglen, dyt, dyt, og så var det, jeg så længe har talt om, i gang. Det vil nu sige, at så snart, jeg var ude af syne, måtte jeg stoppe for at stuve alle gaverne.

Alle bump forplanter sig

Sagen er, at campingvognen ikke er affjedret og traktoren jo heller ikke. Alle bump forplanter sig. Også mere, end jeg havde gjort mig klart. Alt skal pakkes omhyggeligt. Jeg er overbevist om, at det er en god idé, at jeg flyttede reservedunkene med diesel og bagtøjsolie over på traktoren. Den tåler det. Det gør campingvognen ikke.

Nu kunne man jeg forvente en del fuck-fingre, men nej. Folk dytter og vinker, stopper og fotograferer, når jeg triller forbi. Når der er kø, er det fordi, at campingvognens bagende hele tiden skal fotograferes.

Jeg har god tid til at nyde markerne og til at harmes over alle øldåserne i grøftekanten. Det er heldigvis et sjældent syn i Sverige. Det hele gik fint indtil Hørsholm, så holdt blinket op med at virke.

Og dét midt i myldretiden. Jeg fik løst problemet ved at massere alle sikringerne. Siden har det virket.

En af matroserne på færgen til Hälsingborg ville snakke. Han gav ikke meget for Valmet’ens tre cylindre og 63 hk. Næh, hans onkel kørte Fendt, nogle ordentlige krabater. Jeg er glad for, at han ikke kunne huske størrelsen. Jeg har nu sikkert også flere hestekræfter pr. ha. end onklen.

Maskinstation er begyndt på de første af 4.000 hektar majsKvæg 21. september · 10:02

Varieret landbrug

Op over Hallandsåsen ad små veje. Her som højere oppe i Sverige har mange hænder slæbt sten sammen og bygget gærder, renset et stykket jord til korn, kartofler og græs. Kunne det ikke lade sig gøre, måtte køer og får græsse, hvor de kunne.

På lodderne tages nu slet til wrap, gammeldags velduftende hø er væk. Men køerne er her stadig, og lugten giver minder om barndommens Vestsjælland. Landbruget hjemme er efterhånden reduceret til hvede – og rapsmarker og store maskiner. Lugten og lydene fra dyrene er væk.

Landet op mellem søerne er præget af vekslende landbrug. Det er på denne egn nogle af de første spor af mennesker i Sverige er fundet.

Värmland, du sköna levede helt op til sit ry. At var sol, sommer, blomster i massevis, så noget skov, en blinkende sø. Det er Selma Lagerlöf – land. Og pelargonieland. Fra mit høje sæde kan jeg se dem i vinduerne. De fleste svenske haver er så nysselige. Det går man meget op i. Meget mere end hjemme.

Generatoren hænger og slasker

Jeg når Siljansøen midt i Dalarna. Det er søndag formiddag. Da jeg vil tanke diesel til resten af dagen, opdager jeg til min store forfærdelse, at generatoren hænger og slasker i ledningerne. Den er raslet løs. Et bump til, og turen havde været vingeskudt.

Nå, ventilatorremmen var der og ser ikke ud til at have taget skade. Og boltene var der, også den lange, generatoren vipper over. Men afstandsstykkerne mangler. Jeg får det bikset sammen, men det skal laves ordentligt.

På Anders Zorn – museet grimmede jeg mig mere over uheldet, end jeg glædede mig over de badende nymfer, han var så god til at male.

Så fik jeg en idé. Gummislangen fra returløbet passer i huldiameter og tykkelse. Tilbage og skrue. Midt i det hele sparede mit prøvede ansigt mig for en parkeringsbøde. De svenske parkeringsdamer er lige så søde som pigerne på Zorns billeder.

En halv time, så var jeg kørende igen og er nu på vej ad E45 mod Sveg og Östersund.

Faktaboks

Følg turen på landbrugsavisen.dk

  • Undervejs på turen til Nordkap og retur kan du følge Kurt L. Frederiksen på landbrugsavisen.dk. Her vil han løbende skrive fra turen om sine oplevelser.
  • Du kan også følge med på ekspeditionens facebook-side. Søg på valmet ekspeditionen.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu