Er man skovbruger eller bare glødende interesseret i brænde, opvarmning og energi. Så kunne der være god fornuft i at besøge messen »Forst Live« i dagene 8. til 10. april i Tyskland.
Messen, der foregår på messeområdet i den tyske by, Offenburg, henvender sig til både private skovejere, skovbrugsfolk, kommunale beslutningstagere og folk fra energisektoren. De besøgende vil på messen kunne møde de nye maskiner til skovbrug samt alle mulige former for teknologi inden for energi og opvarmning.
På messen deltager over 300 udstillere fra 10 forskellige lande, blandt andet Belgien, Kina, Danmark, Storbritannien, Italien, Holland og Polen.
Kommentarer