Väderstad om Nordania-aftale: Kan bane vej for operationel leasing på redskaber

Det nye samarbejde mellem Väderstad og Nordania på finansieringssiden kan på sigt åbne op for nye muligheder så som operationel leasing, vurderer Väderstad Danmarks direktør.

Operationel leasing har været flittigt brugt i andre brancher gennem adskillige år. I landbruget har denne leasingform ligget og ulmet, men er nu ved at bryde frem som et reelt alternativ til eksempelvis kontantkøb og finansiel leasing.

Netop derfor er Väderstad Danmarks direktør glad for den nye aftale, Väderstad netop har indgået med finansieringsselskabet Nordania - og som trådte i kraft pr. 1. januar 2017.

»Jeg vil gerne slå fast, at vi ikke arbejder aktivt på operationel leasing på nuværende tidspunkt. Men når det er sagt, så giver vores nye aftale med Nordania mulighed for, at vi kan interessere os for leasing-metoden,« siger David Pedersen, administrerende direktør hos Väderstad Danmark.

Stiig Markager afvist ved havbrugshøring i Folketinget 25. april · 07:50

Han mener, at operationel leasing kan være en ide i forbindelse med Share Farming eller på store maskinstationer, hvor man gerne vil kende de præcise hektar- og timepriser for at fastlægge priser overfor kunderne.

»Udfordringen er så at fastsætte prisen på operationel leasing. Men vi har i dag allerede controllere på en række såmaskiner, der kan give os en masse informationer om maskinens tilstand og hvor mange hektar, den overkører,« tilføjer David Pedersen.

Operationel leasing kendetegnes ved at kunden betaler en fast pris pr enhed, maskinen kører - ofte pr. time eller hektar - i modsætning til finansiel leasing, hvor der betales en fast pris for maskinen pr. måned eller kvartalsvis uafhængig af brugen af den.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu