Video: Denne frakørselsvogn kan klare alt – uden det pakker

Et amerikansk firma har skabt en frakørselsvogn med aflæsserbånd, som kan håndtere flere afgrøder end de traditionelle sneglevogne.

En unik frakørselsvogn produceret af det amerikanske firma Spudnik Equipment kan håndtere adskillige forskellige afgrøder. Det viser en video, som firmaet har offentliggjort.

Tanken bag vognens særlige design er, at den store fleksibilitet giver mulighed for en længere sæson og bedre udnyttelse af et redskab, der normalt kun ville blive brugt i høst.

Vognen er i modsætning til traditionelle frakørselsvogn, der er konstrueret med snegle, opbygget med bånd til aflæsning af afgrøden. Dette giver mulighed for at håndtere afgrøder som kartofler, gulerødder og roer, samt mere almindelige afgrøder som korn og kernemajs.  Vognen kan både anvendes i høst og i foråret til eksempelvis at påfylde kartoffelæggeren læggemateriale.
Endvidere kan bagenden i vognen åbnes, hvilket giver en ekstra mulighed for aflæsning bagtil.

Vognen har en lastkapacitet på 35 tons og kan monteres med enten hjul eller bælter for at reducere marktrykket.

Producenten Spudnik Equipment er grundlagt i 1958 og har hovedsæde i Idaho i USA. Foruden frakørselsvogne producerer firmaet, lastbil-lad med aflæsserbånd, udstyr til kartoffel lægning, optagning og håndtering og udstyr til høst af sukkeroer.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.