Thise om kødomsætning: Det går som forventet

Thises direktør gør status efter seks måneder på kødmarkedet. 20 mio. kr. ud af mejeriets ’tæt-på mia. omsætning’ i 2016 kommer fra kød. Det går som forventet, siger han til Fødevarewatch.

Thise Mejeri, som er Danmarks næststørste efter Arla, besluttede i 2015 at begynde at sælge kød til Coop. Siden juli 2016 har mejeriets ca. 70 andelshavere leveret kød til detailkoncernen. Til en statussnak om de første seks måneder på kødmarkedet med den adm. direktør for Thise, Poul Pedersen, fortæller han, at det er en af de bedste beslutninger, mejeriet har truffet længe. Det skriver Fødevarewatch.

"Det går rigtig godt. 20 mio. kr. af omsætningen på en milliard, skyldes køer. Og vi har kun været i gang i et halvt år. Både mængder, omsætning og indtjening er vokset. Det var også, hvad vi havde håbet på," siger Poul Pedersen.

Modsat priserne på hvide dråber er efterspørgslen på økologisk kød kun steget. En tendens som kun gør kødbeslutningen endnu bedre, vurderer mejeridirektøren.

Udover at give ekstra sul på top- og bundlinje giver kødudvidelsen af mælkeforretningen også bønderne en ekstra værdi i form af den helhed, der opstår i produktionen. En følelse som kun forstærker troen på, at det var det rigtige at gøre ifølge mejeridirektøren.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle