Ti år og fire hundrede solgte Fort Sirio

Sønderup Maskinhandel kan i år fejre ti års jubilæum med Fort Sirio. Det har de tænkt sig at markere på Langesømessen med at vise den nyeste model af Fort Sirio og servere kage til alle, der kommer forbi maskinhandlens stand på messen 17. august.

»Langesømessen har en helt speciel stemning, og det er altid en rigtig god messe at udstille på.«

»Gennem årene har vi solgt små 400 Fort Sirio traktorer. Det tør vi godt kalde det en succeshistorie, og vi glæder os til de næste 10 år med Fort Sirio,« siger Ole Hosbond, der er anden generation i Sønderup Maskinhandel.

Maskinhandlen tilbyder en komplet løsning til at renholde juletræskulturer.

Gennem årene har både Fort og maskinhandlen selv udviklet og videreudviklet på Sirio sortimentet.

»For eksempel er Sirio-rotorklipperen med svingarme et produkt, der er udviklet hos os og bliver produceret i Italien. Rotorklipperen løser opgaven med at slå græs både i selve rækken af juletræer og mellem træerne,« siger Ole Hosbond.

Det er bagermester Martin fra Korup Bageri, der bager kagerne til Sønderup Maskinhandels stand på messen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle