Tican klar til sagsanlæg mod Miljøstyrelsen

Slagteriet Tican i Thisted forbereder lige nu et sagsanlæg mod Miljøstyrelsen. For høje ammoniakkrav er grunden til, at man nu er parate til at gå hele vejen til EU-domstolen.

"Vi er parate til at gå hele vejen til EU-domstolen."

Sådan lyder det fra Miljøchef i Tican, Martin Søvsø, til Nordjyske Stiftstidende. 

Slagteriet har siden 2007 brugt i omegnen af to mio. kr. på at få udarbejdet en tekst i den kommende beredsskabsplan for firmaets ammoniakanlæg, som de afleverede til myndighederne i sommer.

Miljøstyrelsen valgte at sende yderligere krav til Tican. Derfor gik man til Miljø- og Naturklagenævnet, for at klage over afgørelsen. De har givet Tican delvis medhold i klagepunkterne, men nævnet opretholder stadigvæk de særlige krav.

Det er slagteriet skuffet over, og nu siger de stop. De forbereder et sagsanlæg mod styrelsen og dermed også staten.

skrappe standarder

Miljøchef for Tican, Martin Søvsø, fortæller, at de eksisterende anlæg er efter Dansk Standard, og den er den højeste i verden. I EU-direktivet gælder der skrappe krav om ammoniakudstyr fra 50 tons og opefter. I Danmark har man dog valgt at sige fra fem tons, og man har lavet andre skærpelser. som for eksempel afstand til andre anlæg. 

Det er grunden til, at man nu vil gå den lange vej i retten. Slagteriet har en frisk til september til at skrive det nye sikkerhedsreglement. Miljøchefen har konsulteret med juridiske og tekniske eksperter, og de fortæller alle, at Tican har "en god sag".

Emneord

ammoniak , miljø , eu

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle