Tidl. miljøchef: Landbrugspakken er værd at satse på

Tidligere kontorchef i Miljøstyrelsen Mogens Dyhr-Nielsen kritiserer i dette debatindlæg forskere, medier og politikere.

Af Mogens Dyhr-Nielsen, tidligere kontorchef i Miljøministeriet

Historien gentager sig: I gamle dage rejste jyske bønder sig mod kongen og hans hof i København. Min egen slægt var selv med på jydernes side i slaget ved Husby Hole, hvor vi greb høtyvene og mulede kongens riddere. Noget tilsvarende sker i disse dage i Kvælstofkampen, men lige nu kæmpes der med ord og billeder, og slagmarken ligger i medierne. Men det er stadig de trængte jyske bønder i Bæredygtigt Landbrug (BL), der har rejst sig i protest mod magtfulde folk i Folketinget og Danmarks Naturfredningsforening (DN).

I dag er det mere rimeligt at sammenligne med en sportskamp, og det er ikke første gang, de to hold har kæmpet. I 1980’erne var der en række kampe i en tid, hvor miljøholdet var den svage part nedenfor det mægtige Axelborgs bondehold. Men takket være en spand hummere og David Rehling rykkede miljøholdet op i første division. Jeg var den gang selv med på miljøholdet som leder af NPO-forskningsprogrammet og etableringen af vandmiljøplanernes overvågningsprogram.

Nu om dage er miljøholdet blevet et stærkt og selvsikkert team, mens bondeholdet nok føler sig lidt trængt og undervurderet. Det har spillerne fra Bæredygtigt Landbrug søgt at rette op på, både i retssale og medier. Der er kommet gode udspil, men somme tider har nogle af spillerne udfordret modstanderne med en spillestil, der ikke altid holdt god tone og sagligt niveau. På miljøholdet virkede det især provokerende, at BL baserede sig på fakta, for det var en vigtig del af miljøholdets selvforståelse.

Men allermest sårende var det, at BL kaldte sig bæredygtige, for det var DN’s eget brand. For dem drejer bæredygtighed sig om miljø, mens BL også inddrager de to øvrige temaer fra Brundtland rapporten: Økonomisk og social bæredygtighed.

I disse dage udkæmper de to spillere en voldsom kamp om regeringens landbrugspakke, der lige inden jul var meget tæt på at opnå en stor opbakning fra begge fløje i Folketinget. Det var en flot scoring af BL-holdet, der havde haft svært ved at komme til orde under det tidligere dommerhold med Ida Auken i spidsen. Nu beskylder DN-holdet modstanderne for uren spillestil, og bruger ”EU-finten”: EU dommerne vil dømme straffe og give Danmark et rødt kort, fordi man overtræder nitrat- og vandrammedirektivet.

Det plejer at virke, fordi EU-direktiverne er bureaukratiske og nørdede retsskrifter, som få har læst og færre forstået. Det er undskyldeligt, ikke mindst da de er principielt forskellige. Nitratdirektivet handler om at nedbringe UDLEDNING AF FORURENING, der medfører skade på menneskers sundhed eller økosystemernes
tilstand. Vandrammedirektivet handler derimod om TILSTAND I VANDMILJØET for at ”sikre mod yderligere forringelser og beskytte og forbedre økologisk tilstand”.

Man har altså to sæt spilleregler med forskellige fortolkninger af, hvornår der dømmes mål, og det har medført stor forvirring og tumult på banen. BL-holdet spiller efter nitratdirektivets fokus på udledning af kvælstof, men DN-holdet spiller efter vandrammedirektivets fokus på miljøtilstand.

Situationen bliver ikke lettere af, at der er tre dommerhold på banen med hver deres hold på sidelinien. Folketinget har den afgørende stemme, og jeg fornærmer forhåbentlig ingen ved at antyde, at der her hersker en del forvirring om både spillereglerne og bedømmelsen af den enkelte situation. Der har været tale om forhør, forsvar og forlig. Der er varslet høringer og samråd og spindoktorerne har sikkert været på overarbejde i den seneste tid. Og selvom et hovedtema har været ministerens kontakt med BL-holdet vil jeg gætte på, at DN-holdet også er kommet med tilråb til politikere.

Medierne er også med i dommerpanelet, og her har der ikke manglet kommentarer og tilråb de sidste ugers tid, lige fra Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm til Krause Kjær og Krasnik. Sagen er vokset op på Inger Støjberg niveau, hvor ministeren er blevet anklaget for at være studehandler, hånddukke, stik-i-rend kvinde, vildleder, utroværdig og fuld af fup. I de seneste dage har min egen Information smidt Gyllekortet i Gyllegate: ”Gylle i vandløb skader da”. Selvom det handler om kunstgødning, der – med rette anvendelse - ikke er mere miljøfarligt end Substral.

Danske Æg: Kæmpe hak i tuden for vores producenterØkonomi 28. juni · 15:24

Min yndlingsavis ATS har i sit tillæg Politiken trukket Frit-Løb kortet: ”Landbruget kan de næste 3 år gødske mere overalt”.

Til trods for, at der tales om handelsgødning på udpint jord tilført om sommeren, hvor der ikke sker udvaskning. Og DR Radioavisen har viftet med Forbrugerne-betaler-kortet: ”Landbrugspakken vil koste borgerne dyrt”. Ida Auken taler om milliardbeløb, selvom det nu siges, at det drejer sig om en tier om året. Og selvom vandværkernes egne målinger viser, at kun 8 promille af indvindingsboringerne har egentlige nitratproblemer.

Forskerne har også haft travlt. Adskillige forskere er blevet mediestjerner som top-eksperter, også når de bevæger sig i discipliner, de ikke selv beskæftiger sig med i deres videnskabelige artikler. I medierne handler de faglige spørgsmål i Gyllegate groft sagt om farven på landbrugspakken, og om nogle meget usikre tal om udledning til havmiljøet, der skal afgøre, om denne farve er grøn eller sort. Omskrevet til noget mere håndgribeligt drejer det sig om at dokumentere, hvorvidt en ændring af gødningsreglerne for kunstgødning medfører øget udvaskning, som – når den gennem grundvand og vandløb når kystvandene – vil medføre betydelige skader i havmiljøet.

Blandt dem, der har udtalt sig, er det kun professor Jørgen E. Olesen, der som agronom og ”topekspert” beskæftiger sig med jordbrugets udvaskning fra rodzonen. Han mener – modsat sine biologkolleger - at man i undergødsket jord sagtens kan øge gødskningen, uden at udvaskningen stiger voldsomt. Andre siger, at planterne spiser hele forøgelsen op, så der slet ingen ændring sker. Statens eget overvågningsprogram LOOP viser, at der ikke kan konstateres nogen statistisk signifikant nedgang i udvaskningen i den tid, man har haft de reducerede normer. De har været virkningsløse.

Fremragende vandmiljøbiologer som professorerne Sand Jensen og Markager er ubetvivleligt top-eksperter på miljøtilstanden i vandløb, søer og hav. Men deres påstand om, at landbrugspakken medfører, at 30 års miljøindsats er spildt, og at det vil tage 40 år at rette op på skaderne svækkes afgørende af, at de ikke er eksperter på kvælstoffets vandring i rodzone og grundvand. Og når chefkonsulent Nordemann spreder tågeslør over troværdigheden i ministeriets rapporter, glemmer han at nævne, at AU i tidens løb selv har lavet betydelige tekniske justeringer i deres beregninger af udvaskningen. Virkningen af de reducerede normer er således reduceret fra 7.700 tons til 4.200 tons og sandsynligvis mindre endnu.

Sandheden er desværre, at forskerne står på næsten bar bund i kvantitativ viden om sammenhængen mellem VIRKEMIDLER i jordbruget og deres VIRKNING i havmiljøet. De kan knap nok skille dem ad, så man kan vurdere hvert enkelt tiltag. Det svarer jo til, at man ikke kender virkningen af bremse, kobling, speeder og rat, når man kører bil. Det gør det ret usandsynligt, at man på det grundlag kommer derhen, hvor man ønsker.

Biologerne baserer efter min mening deres bedømmelser på modelberegnede og usikre tal for kvælstofudledningen til havmiljøet. Og der er ingen tilsvarende TAL for effekten på TILSTANDEN. Man fokuserer på beskeden øget UDLEDNING uden at kvantificere mulig effekt af en øget udvaskning på få tusinde tons. MiljøSKADEN i havmiljøet vil være påvirket af variationer i nedbør, vandløbsafstrømning, stormvejr og klima langt overdøve effekten af og den meget minimale merudledning.

Jeg er hverken politiker, journalist eller forsker, men vil alligevel vove at blande mig som endnu en dommer i kampen. Som embedsmand og miljørådgiver siden 70’erne for miljøministre fra Christian Christensen frem til Ida Aukens onkel Svend er jeg stærkt erfaringsramt, og jeg anser den standende kvælstofkamp som et ufrugtbart slagsmål om politiske farver og meget usikre tal for udledning. Men med et tværfagligt overblik og sund fornuft er jeg enig med Olesen i, at landbrugspakkens POTENTIELLE miljøskader næppe vil kunne mærkes og dokumenteres pga. af mange andre faktorer.

Nu må biologerne komme frem med reel dokumentation eller også fortælle, hvor de har brug for at vide mere. Og her og nu må politikerne lade tvivlen komme anklagede til gode og tage chancen med Landbrugspakken til gavn for de flere tusinde landmandsfamilier, der trues på deres sociale og økonomiske bæredygtighed.

Fakta

Mogens Dyhr-Nielsen

  • Tidligere kontorchef i Miljøministeriet
  • Ph.d. i hydrologi og vandplanlægning

Læs mere på LinkedIn.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

Hvad hedder DLG's tyske grovvare-datterselskab?

  • Agravis

  • HaGe

  • Team AG

  • ATR

Det var rigtigt

Det var forkert