Tidligere minister valgt ind i DN: Naturen har brug for en stemme

Mangeårigt medlem af foreningen og tidligere minister og Folketingskandidat, Lars Barfoed (K) er lørdag d. 25. marts blevet valgt til repræsentantskabet i Danmarks Naturfredningsforening.

 Tidligere minister og Folketingsmedlem for Konservative (K), Lars Barfoed, er blevet valgt ind i Repræsentantskabet for Danmarks Naturfredningsforening.

Lars Barfoed fortæller i sit valgprogram, til valget til repræsentantskabet 25. marts 2017, at han har været medlem af foreningen i mange år og at han nu har lyst og mulighed for at bidrage til at styrke og udvikle foreningen.

”Der er mere end nogensinde brug for en forening, der taler på vegne af naturen,” siger han i oplægget.

I 14 år var han medlem af Folketinget og i lange perioder minister, indtil 2015.

”Det har givet mig en indsigt og erfaring, som jeg gerne nu vil bruge til at støtte politiske sager,

jeg finder rigtige og vigtige,” sige han.

Han siger videre, at vi lever i en tid med store forandringer. Midt i forandringerne skal vi holde fast i de værdier, vi har. Det gælder både vores natur, miljø, klima og sunde fødevarer. Det hele hænger

sammen. Derfor er det rigtigt, at Danmarks Naturfredningsforening har en bred dagsorden.

”Forurening handler ikke blot om røg og støj; det er også forurening, når vore fødevarer bliver tilsat kemikalier, der ikke er sunde for os. Presset på biodiversiteten på vores klode og dermed færre dyre- og

plantearter gør os alle fattigere. For blot at nævne nogle eksempler,” siger han i sit valgprogram.

 

Relaterede

23. mar 00:00

Åbent brev til DNs top

Af Steen Nørgaard Madsen, medlem af bestyrelsen i Arla, formand for Mejeriforeningen og næstformand for virksomhedsbestyrelsen i L&F.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle