Flere økologer gik tilbage til konventionel drift, da priserne var ringe for bare et eller to år siden. Men de behøver ikke nødvendigvis at ærgre sig over skiftet nu.
Det er kun to år siden, at overskrifterne om presede økologer fyldte aviser og tv-nyheder.
Flere landmænd droppede økologien, blandt andet Thise-andelshavere, fordi der ganske enkelt ikke var penge nok i at have det røde Ø på stalddøren.
At situationen siden er vendt helt på hovedet, så økologien er den bedste forretning, betyder dog ikke, at de, der valgte økologien fra for kort tid siden, traf den forkerte beslutning, mener flere konsulenter.
»Det har ikke nødvendigvis været en dårlig beslutning. Det afhænger af forholdene på den enkelte bedrift,« mener kvægrådgiver i Vestjysk Landboforening Lars Bach Poulsen.
»Nogle af de ejendomme har som udgangspunkt ikke været egnede til økologi på grund af arrondering. Så den økologiske drift har måske været for dyr,« siger han.
Nogle har ærgret sig
Samme opfattelse har økologikonsulent hos Syddansk Kvæg, Aase Holmgaard, selv om begge påpeger, at tilbagelæggerne nok går og ærgrer sig - også enkelte uden egentlig at ville erkende det for sig selv.
»Det er egentlig gået okay for de, der har valgt at lægge tilbage. De har formået at øge ydelsen, som de skulle og har også fået stigende udbytte i marken. Jeg kan dog godt frygte, at de er blevet indhentet af den lavere mælkepris,« siger hun.
De, der lagde tilbage, gjorde det ikke nødvendigvis kun, fordi banken krævede det, eller økonomien kradsede.
»Der var også nogle, der lagde tilbage, fordi de havde lyst til det eller var kørt sure i økologien,« konstaterer Aase Holmgaard.
At priserne er svinget så radikalt til fordel for økologien de sidste to år, viser, at man ikke skal se for kortsigtet på mælkepriserne, mener hun.
»Man skal passe på, at man ikke hopper for hurtigt uanset om man er det ene eller det andet. Man risikerer, at man hopper på det tidspunkt, hvor kurven går nedad - og at man aldrig får toppen med.«
