Tolvmænd siver til BL

BL er bedre til at fortælle, hvilken rolle de spiller, mener Tolvmand.

Det kan være svært at holde på medlemmerne i lokale tolvmandsforeninger. Det mener Henrik Ahlefeldt Laurvig, der tog ordet på årsmødet i Sektion for større Jordbrug tirsdag eftermiddag.

»Vi skal spekulere over vores indsatsområder. Bæredygtigt Landbrug (BL) trækker medlemmer, og de melder sig ud hos os. Bæredygtigt er gode til at fortælle, hvilken rolle, de spiller, og vi er nødt til at få kommunikeret, hvad vi betyder på en bedre facon,« sagde han.

Det fik dog ikke Frederik Lüttichau, formand for Sektion for større Jordbrug til at ryste på hånden.

»Vi tager os af mange ting, hvor de ikke har en tydelig profil. Tænk bare på støttelofter. Det er vigtigt at nogen i L&F siger det, og i L&F er der en organisation, som kan håndtere det. Det har jeg større tillid til, at L&F kan. De er ikke mange i BL,« sagde han.

Frederik Lüttichau understregede også med hentydning til BL, at det ikke er nok at kunne sige, at man laver noget. Det handler også om at lægge op til målene.

»De er gode til at sige, når der er scoret mål, men vi har en organisation, der kan håndtere arbejdet. Det er svært at kommunikere ud til medlemmer, vi har en ekstra stor opgave i at kommunikere det,« sagde han.

Sektion for større Jordbrug har dog aktuelt planer om at supplere deres elektroniske nyhedsbreve med breve sendt med posten.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle