Top 19 ting landboere ønsker at være tæt på

Nærhed til naturen er vigtig for tre ud af fire, der bor på landet, viser undersøgelse.

En kort tur til nærmeste dagligvarebutik er vigtigst, når danskerne beslutter sig for, hvor de vil bo. Sådan er det for gennemsnittet af danskerne, viser en måling blandt et repræsentativt udsnit af befolkning. Målingen er foretaget af YouGov for Kommunernes Landsforenings blad, Momentum.

Hvis du spørger landboere, altså nogen som bor uden for bymæssig bebyggelse, ser det dog lidt anderledes ud.

For landboere er naturen vigtigtst.

Spørgsmålet var: "Hvor vigtigt er afstanden til følgende, når du skal afgøre, hvor du bosætter dig?"

Nedenfor er procentvis angivelse af dem, der har svaret 'i høj grad vigtigt' og 'i meget høj grad vigtigt'.
 

1

Natur (fx skov, strand, marker)

74

2

Dagligvareindkøb

51

3

Praktiserende læge

45

4

Jobmuligheder for mig

42

5

Jobmuligheder for min ægtefælle/kæreste

41

6

Skole

35

7

Familie

33

8

Sygehus

33

9

Skadestue

31

10

Venner

29

11

Idrætsfaciliteter

29

12

Daginstitution

27

13

Kommunalt sundhedshus/akutplads

26

14

Bibliotek

20

15

Brandstation

20

16

Uddannelsestilbud

19

17

Forsamlingshus/kulturhus

19

18

Ældrecenter

18

19

Politistation

15

 

Beboere i hovedstadsområdet og større byer lægger størst vægt på indkøbsmuligheder. Her er det cirka tre ud af fire.

Derimod betegner 51 procent af beboerne i landområderne dagligvareindkøb som afgørende.

"Befolkningen i landområderne er vant til at klare sig med at skulle tænke lidt længere frem i tiden, når de skal handle ind. De handler måske ind en gang om ugen, hvor folk i byområderne typisk handler ind fra dag til dag og bruger butikkerne som et slags køleskab," siger Carsten Abild, formand for Landsbyerne i Danmark.

Antallet af dagligvarebutikker i landområderne er faldet med 17 procent de seneste 10 år. Det vil dog blive bremset, i og med at mange er gode til at omstille sig til posthuse, netcafé og lignende, vurderer Carsten Abild.

Emneord

natur

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle