Tordenbygen ramte - så frøene måtte skovles ud

På gården Tannerhof i Tinglev gjorde vejret frøhøsten noget mere besværlig end normalt.

Christian Ulrich og Anette Nicolaisen driver sammen gården Tannerhof i Tinglev. Parret stoppede med griseproduktion i 2012, og deres landbrug er nu baseret på ren planteavl.

De har en nicheproduktion af fremavlsfrø, som i år er vinter- og vårraps, kløver og græs som er fordelt på gårdens 75 hektar. Denne produktion kræver en del manuelt arbejde så som håndlugning. Derudover er der til slutproduktet en del kvalitetskrav, som også skal opfyldes.

Årets høst har gjort arbejdet ekstra krævende.

Hun fortæller at høste i år tidsmæsssigt at forskubbet sig grundet det dårlige vejr, som giver flere udfordringer. Meget af det frø, som parret skal høste, er modent og begynder at drysse af.

På billedet høstes der rajgræsfrø af plænetypen, som skal bruges ude i verden til villahaver, sportspladser og golfbaner.

"Udbyttet var ok, ca. 1300 kg pr. hektar, men en del blev tabt i marken, da det blev høstet lige vådt nok. Derfor turde vi ikke at måle vandprocenten. Det skulle bare høstes for at undgå mere spild af det overmodne frø. Det sidste læs blev desværre vådt af en tordenbyge, som vi alle mente da klart gik uden om os. Så vi brugte nogle timer på at få de små klistrede frø ud af de to mejetærsker og ligeledes skovle frøene ud af vognen," fortæller Anette Nicolaisen.

På billedet er det Christian Ulrichs 90-årige far, der høster med en John Deere-mejetærsker, årgang 1984.

"Min egen far på 78 år høster med sin egen mejetærsker, en New Holland TX 64, årgang 1997. Han er stadig selv aktiv landmand og har også en del frøproduktion. Det er dejligt med nogle aktive forældre som gerne hjælper til," fortæller Anette Nicolaisen.

Både Anette Nicolaisen og Christian Ulrich er uddannet landmand og jordbrugstekniker og deltager begge aktivt i årets høst.

"Mit arbejde i høsten er at transportere afgrøderne hjem på vores eget planlager, hvor de forskellige afgrøder bliver tørret og opbevaret. Jeg kører en New Holland TM 150-traktor med en 10 tons-vogn," fortæller Annette Nicolaisen og fortsætter:

"Christians arbejde består i at få lagt afgrøderne på planlager. Det gør han med en lille Massey Ferguson 35 diesel. Derudover servicerer han mejetærskerne i marken, hvis der opstår nogle problemer," siger hun.

I øjeblikket er parret i gang med at gøre mejetærskerne klar til at høste vinterraps.

"Vejrudsigten bliver studeret nøje hele tiden, og der bliver måske to dages tørvejr i den kommende uge. Vi er optimister og håber på det bedste," afslutter Anette Nicolaisen.

Det er Annette Nicolaisen der har indsendt billedet og hun deltager dermed i Skyd høsten bedst. Her kan hun både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

 

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.  

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle