Tre dødsfald på en uge på de britiske øer

Irland har nu oplevet seks dødsulykker i landbruget i 2015 - herunder en to-årig dreng.

Indenfor en uge har de britiske øer oplevet tre dødsfald resulteret af ulykker i landbruget, skriver fginsight.com

Dette drejer sig blandt andet om en to-årige irsk dreng, der blev mast under rampen på en hestetrailer forrige lørdag. Han blev hurtigt fløjet til Cork University Hospital, hvor han dog gik bort kort tid efter.

Derudover døde en 63-årig irsk kvinde i onsdags, efter at hun blev ramt af en kælvende ko, som hun prøvede at nærme sig.

De irske sundhedsmyndigheder har advaret mod, at man skal passe på ved håndteringen af store dyr, der kan opføre sig aggressivt, eksempelvis hvis de vil beskytte deres afkom.

Det sidste dødsfald skete på et mejeri i Wales i lørdags. Her var det en 26-årig mand, der måtte lade livet. 

Alene i  Irland er seks personer døde i landbrugs-ulykker i år. 

Emneord

ulykke

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle