Tre landboforeninger: Her ligger nulpunktet

Agri Nord, Djursland Landboforening og LandboThy er klar med de første regnskaber, som overordnet set er bedre end frygtet ved indgangen til 2016. Landmændene er blevet bedre til driftsledelse, priser på kød blev højere end forventet, og årets overraskelse kommer fra so-holdet.

Regnskaberne for 2016 blev bedre end frygtet, viser den første opgørelse fra i alt 125 regnskaber fra de tre landboforeninger. Langt ind i 2016 så det ellers sort ud over hele linjen, men svinepriserne har overrasket positivt, og en god grovfoderhøst opvejer delvist lav mælkepris.

Det billede, som går igen på samtlige produktionsgrene, er, at der har været en stram nødvendig økonomistyring, melder de i en pressemeddelelse.

DriftsgrenNulpunktskonsolideringerne
Konv. kvæg 2,34 kr./kilo mælk
Øko. kvæg   3,10 kr./kilo mælk
Sohold360 kr./smågris
Slagtesvin10,19 kr./kilo kød inkl. restbetaling

Læs flere fakta i dette pdf-dokument.

"Det skinner igennem, at landmændene har været tvunget til at agere i markedet. De har tilpasset sig efter omstændighederne, og det har betydet en stram styring af såvel omkostninger som produktionen under de hårde markedsvilkår. Det skal de have et skulderklap for," siger Morten Spanggaard, chefkonsulent Drift, LandboThy.

 
Generelt for planteproduktionen er salgsafgrøderne i 2016 resultatmæssigt påvirket af de lave udbytter og afregningspriser på korn, raps og frø. Der blev ikke opnået den fremgang, som de øgede gødningsnormer åbnede op for. Vejret har igen været en stor spiller i dette års vækstsæson, konkluderer landboforeningerne.

Årets store overraskelse

So-holdet har resultatmæssigt den største fremgang i 2016 med et plus på to mio. kr. set i forhold til 2015.
 
Det er et meget tilfredsstillende resultat, som primært skyldes væsentlige prisstigninger på 46 kr. pr. solgt smågris, skriver landboforeningerne. Samtidig har der været en værdistigning på besætningen.
 
”Det er absolut fortjent med et millionoverskud efter flere års økonomisk tørke. De har været dygtige og formået at hæve effektiviteten med 1,2 gris mere per. årsso”, fortæller Jørgen Cæsar, som også konkluderer, at dygtig driftsledelse igen viser sin styrke.

Overskuddet blev spist op

Trods stigende svinenotering, har slagtesvineproducenter totalset tilbagegang i det økonomiske resultat. Det skyldes, at slagtesvineproducenterne har haft stigende omkostninger ved indkøb af smågrise, og samtidig mangler der indtjening fra marken, specielt i denne produktionsgren. Manglende dækningsbidrag slår fuldt ud igennem på bundlinjen, igen fordi landmændene her har holdt omkostninger i stram snor.
 
”Vi ser en fremgang hos slagtesvineproducenterne, men overskuddet bliver simpelthen ædt op af den manglende indtjening på planteavlen ”, fortæller Carsten H. Sørensen, afdelingsleder Driftsøkonomi, Djursland Landboforening.

Kvæg: Der er lys forude

Resultatet for den konventionelle mælkeproduktion er langt fra tilfredsstillende, selvom 2016 viste sig at være bedre end forventet. Helt konkret viser årets resultat i gennemsnit et minus på 230.000 kr. per. bedrift - en tilbagegang på 212.000 kr. som følge af, at mælkeprisen i 2016 var 18 øre lavere end i 2015.

"Den konventionelle mælkeproduktion har haft det svært to år i træk, men vi må erkende, at det ser lysere ud nu, men det er også død og pine nødvendigt," forklarer Carsten H. Sørensen, afdelingsleder Driftsøkonomi, Djursland Landboforening.

Grunden til at det nu begynder at lysne for mælkeproducenterne skyldes i høj grad god driftsledelse og landmænd, som har styr på produktionen. Samtidig er der i 2016 fremgang i produktionen med hele 120 tons mere mælk pr. bedrift, og udbyttet i grovfoderet var stigende i 2016 i forhold til 2015.

"Vi skal også have rigtig gode priser i 2017, hvis det skal lykkes at få fyldt nogen af de huller, som der er skabt -  Vi håber fortsat på prisstigninger til mælkeproducenterne," siger Jørgen Cæsar, virksomhedsrådgiver, Agri Nord.

Overskud for andet år i træk

Økologerne får endnu et godt år. For andet år i træk ses et gennemsnitsoverskud på 800.000 kr. pr. bedrift. Overskuddet bliver hentet på en mælkepris, som i år var 25 øre højere end i 2015.

"Overskuddet har skabt et større råderum, som har givet mulighed for en acceptabel vedligeholdelse af produktionsapparatet og højere lønomkostninger," mener Morten Spanggaard, chefkonsulent Drift, LandboThy.

Faktaboks

Der er mulighed for at få flere detaljer om de første regnskabsresultater, når Agri Nord Kongres åbner dørene den 8. februar, LandboThy afvikler Økonomi Årsmøde den 7. februar og Djursland Landboforening holder Årsmøde i Økonomiudvalget den 8. februar.

Det er andet år i træk, at de tre landboforeninger har valgt at samarbejde om præsentationen af de første regnskaber for at sikre et bredere grundlag for analysen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle