Tyskland: Ulv æder føl og efterlader skelet

En avler af islandske heste i Niedersachen i Tyskland fik mandag morgen en grufuld oplevelse, da han skulle tilse et af sine nyfødte føl. Han fandt kun rygsøjle og hovedet tilbage. Alt andet var væk; knogler, hovedet - i alt ca. 25 kg.

En avler af islandske heste i Niedersachen i Tyskland fik mandag morgen en grufuld oplevelse, da han skulle tilse et af sine nyfødte føl. Han fandt kun rygsøjle og hovedet tilbage. Alt andet var væk; knogler, hovedet - i alt ca. 25 kg.

Det skriver det anerkendte tyske Magasin ST. Georg på sin hjemmeside. Hesteavleren gætter på at ulven er blevet lokket til af lugten fra folingen natten før og naboer fortæller da også at de hørte skrig om natten fra den lidt afsides beliggende fold. Hans gæt understøttes af en ulvekonsulent, der tilså føllet, men sagen undersøges stadig.

Æsel slår alarm

Der er spottet mange ulve i området og det har bekymret avleren, der selv er jæger.

Han har derfor bedt myndighederne om tilskud til at opføre et ulvesikkert hegn. Han har desuden anskaffet et æsel, fordi æsler skulle være gode til at ’slå alarm’ når ulve kommer for tæt på.

Flere problemer

Føllet var af en meget fin afstamning og midt i tabet og den forfærdelige oplevelse står avleren nu også tilbage med yderligere problemer. Han har indfanget sine hopper, men har i omegnen af 120 heste på sin 45 hektar store ejendom og har ikke plads til 120 heste i stalden. Han har desuden fået landarealer stillet til rådedighed af Niedersachens Landbrugsministerium, hvor hans heste gør nytte som naturplejere. Ministeriet har sat hegn op om området, men heller ikke de er ulvesikre.

Avleren udtaler til St. Georg at han aldrig ønsker det sker igen, hverken for ham eller andre og han vil nu lave en massiv henstilling til ministeriet.

Frygtløse ulve

Ulvekonsulenten beretter om ca. 50 ulve i Niedersachsen, men rygterne peger nærmere på op mod 300 ulve.Adspurgt om, hvad der efter hans mening bør gøres, svarede han undvigende:

»Jeg ønsker ikke at sige noget. Men ulvene har mistet deres frygt for mennesker. Hvis jeg var en ulv, ville jeg handle på samme måde. Hvorfor skulle den jage et rådyr i skoven, når der venter et nyfødt føl her i græsset? Man må lære ulven at få frygt for mennesker igen, så den bliver inde i skoven. Ulvene har aldrig haft dårlige oplevelser med mennesker. Som det ser ud nu, passer ulven ikke ind i vores tætbefolkede kulturlandskab.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle