Viceformand i Dansk Landbrug Henrik Høegh ønsker andre egenskaber end pesticidresistens, før han vil lægge sig i selen for at få accept af GMO.
To ud af tre danske landmænd er positive over for at dyrke GMO-afgrøder, hvis det kan mindske behovet for sprøjtemidler uden at reducere udbyttet.
Det viser en holdningsundersøgelse blandt 291 landmænd, som er foretaget af analyseinstituttet GfK for Biotikcenter.dk. Her svarer 18 procent af de adspurgte landmænd, at de helt sikkert vil dyrke sorter, der er forædlet ved hjælp af genteknologi, hvis sorterne kan mindske behovet for sprøjtemidler og give mindst samme udbytte som andre sorter. 43 procent af landmændene svarer, at de sandsynligvis vil dyrke GMO-sorterne under de samme betingelser.
Ifølge GfK er begrundelsen for den positive holdning hos landmændene, at det lavere forbrug af sprøjtemidler er til gavn for miljøet og økonomien, samt at dyrkning af GMO-afgrøder hører med til udviklingen.
Det er ikke nok
Ifølge viceformand Henrik Høegh, Dansk Landbrug, viser resultatet lyst og interesse i landbruget for at komme i gang med GMO-afgrøderne, men han mener ikke tiden er inde til at gøre en indsats for at vende den overvejende negative holdning i befolkningen til GMO.
"Så længe der kun er tale om afgrøder der er resistente over for bestemte pesticider, bliver det svært at få en bred accept af GMO," vurderer Henrik Høegh.
Han vil se andre nyttige egenskaber ved GMO-afgrøderne, end dem der primært er til fordel for landmanden, før han mener, landbruget skal iværksætte en indsats for at få bred accept af GMO-teknologien. Konkret efterlyser han fremskridt, hvad angår de kvalitative forbedringer som følge af GMO, herunder forbedret næringsoptagelse hos husdyrene og dermed lavere tab af næringsstoffer, samt eventuelt ændret fedtsyresammensætning i afgrøderne som en vej til sundere fødevarer og i bedste fald mindre risiko for fedme.
Der er talt meget om disse andengenerations-GMO-egenskaber, men indtil videre uden noget gennembrud, som kan bruges af danske landmænd. Indtil det sker, mener Henrik Høegh, at landbruget skal forholde sig afventende.
Det er nu!
Den holdning deles ikke af Anna Haldrup, der er leder af Institut for Plantebiologi på Landbohøjskolen, nu Københavns Universitet.
"Vi sætter reelt os selv uden for indflydelse. I stedet kaster vi os i armene på udenlandsk forskning uden mulighed for at påvirke udviklingen," siger hun, og hun beklager, at eksempelvis Carlsberg og Danisco har valgt at sætte den genteknologiske forskning i bero.
"Vi har været langt fremme, men vi er desværre ved at sætte det til igen," vurderer Anna Haldrup.
Hun ser imidlertid tegn på en mere nuanceret holdning til GMO-teknologien i befolkningen end tidligere, og hun forventer, at modstanden vil fortsætte med at aftage i de kommende år. I betragtning af, at man først om en årrække kan forvente at se resultater af forskning, der sættes i gang nu, mener hun, at det er på høje tid at sætte nyt skub i GMO-forskningen i Danmark - herunder af nye andengenerations-egenskaber.
Netop i år sås for første gang GMO-majs i forsøg fire steder i landet. Der er tale om majssorten NK603 fra Monsanto, som er tolerant over for Roundup, og som i forvejen er godkendt af EU til import.
