Ugen på spidsen: Det kan I simpelthen ikke være bekendt, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Februar har været en travlere måned end normalt på mange planteavlskontorer. Eller rettere begyndelsen af februar. Den nye ordning om frivillige målrettede efterafgrøder åbnede nemlig 1. februar med runde 1, der er målrettet grundvandsbeskyttelse.

Og det har givet kaos mange steder, fordi Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (det tidligere NaturErhvervstyrelsen, red.) har skruet ordningen meget mere kompliceret sammen end nødvendigt, lyder det fra konsulenterne, som beretter om kaotiske tilstande, hvor man har arbejdet nat og weekender, og været tvunget til at konkurrere med hinanden om, hvem der kom først.

Udsolgt på få dage

Nogle vandoplandsområder var udsolgt på få dage. Og mange kom for sent i områder med mere komplicerede sædskifter, hvor der skulle en større udregning til, for at gennemskue om der var plads til flere efterafgrøder.

Runde 1 er altså gået helt som konsulenterne frygtede.

Og resultatet er som forudset en fuldstændig uensartet fordeling af efterafgrøder imellem ID15-områder indenfor hvert vandopland. Hvilket betyder, at mange vil få krav om at etablere efterafgrøderne obligatorisk - uden kompensation.

Også selvom de havde ønsket at gøre det frivilligt - de kom bare for sent. Hvor er logikken i det?

I dag, 1. marts, starter så runde 2 og 22. marts runde 3, som begge er målrettet kystvandsbeskyttelsen. Og det er typisk andre egne af landet, der holder for, end i 1. runde. Spørgsmålet er, om det bliver lige så kaotisk som runde 1.

Godt eksempel på bureaukrati

Uanset hvad, er efterafgrøde-ordningerne i dansk planteavl et godt eksempel på det bureaukrati, der hersker i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens mange ordninger.

Ikke alene har vi de nye målrettede efterafgrøder med kompensation. Vi har også om få måneder de nye obligatorisk målrettede efterafgrøder uden kompensation. Og så har vi jo også lige husdyrgodkendelses-efterafgrøder, pligtige efterafgrøder, MFO-efterafgrøder og 2,3 dyreenheds-efterafgrøder.

Hele seks forskellige slags efterafgrøder, der alle kan eller skal presses ned på den samme bedrift.

For pokker da! Bureaukrati af værste skuffe. Ikke så sært, at mange har svært ved at overskue sådanne komplekse og uoverskuelige regler.

Det kan I simpelthen ikke være bekendt, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. I går i for små sko. Har I aldrig hørt om forenkling?

Hvad koster det mon ikke i administration og kontrol at holde sådan et kompliceret efterafgrøde-apparat kørende. Mon ikke den udgift kan dække en godtgørelse på 700 kr. pr. hektar til alle typer efterafgrøder i en ny forenklet ordning, hvor eneste overordnede krav for eksempel er efterafgrøder i 80 pct. af sit vårsædsareal. Eller noget i den stil.

Sådan en ordning vil give mange gevinster for landmanden. Og for konsulenten. Og for miljøet. Men nok en del færre arbejdspladser i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen...