Ugen på spidsen: Er slagtesvinene i knæ?
Den voldsomme prisstigning for puljegrise har sat yderligere skub i eksporten af smågrise og presser slagtesvinene, der omvendt får stor interesse i nyt projekt.

Produktionen af slagtesvin er under pres i Danmark.

Det er velkendt og veldokumenteret - presset er ikke blevet mindre, efter puljeprisen den seneste tid har fået flere producenter til at sende 30 kgs-grise direkte til eksport frem for at opfede dem i Danmark.

Det kan man sådan set ikke fortænke nogen i at gøre - det handler jo som bekendt om at få et økonomisk udbytte ud af sin produktion. Men om det er økonomisk fordelagtigt at lade stalde stå tomme - ja, det er Seges og Danske Svineproducenter lidt uenige om for tiden.

Når det er nævnt, at slagtesvinenes antal i Danmark er udfordret, er der heldigvis også tegn på, at flere tror på slagtesvin herhjemme.

På fredag tager jeg ud og kigger nærmere på en ny slagtesvinestald, der årligt producerer 20.000 slagtesvin.

Svineformand: Det kræver stor optimisme at fylde slagtesvinestaldenSvin 20. marts · 15:12

Det er ikke hver dag, der bygges så stor en slagtesvinestald, så lad os glæde os over det i en tid, da slagtesvineproduktionen er udfordret.

Slagtesvin var også omdrejningspunktet, da der forleden blev indledt en mødeturne om Seges-projektet Produktionskoncept Slagtesvin, som havde fuldt hus på første møde, der fandt sted hos Danish Crown i Randers.

Det var glædeligt med så stor en opbakning og positivt at høre en producent, der medvirker i konceptet, at projektet er med til at gøre en forskel for hans produktivitet.

For netop produktiviteten (og noteringen) skal nok yderligere i vejret, før en større andel af de hjemlige svineproducenter kan se en ide i at producere flere slagtesvin, når en 30 kgs-grise kan afsættes til mere end 500 kroner til udlandet.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle