Indholdet af humus er kritisk lavt på mange danske jorder.
Humus dannes, når regnorme, bakterier, svampe og andre mikroorganismer i omdanner plantemateriale i jorden. Og humus har stor betydning for jordens dyrkningssikkerhed.
Hidtil har har det heddet sig, at man kunne opnå en sund og dyrkningssikker jord, ved at sørge for at tilføre organisk materiale til jorden. Det kan blandt andet ske ved at nedmulde halm, udbringe husdyrgødning samt ved at dyrke efterafgrøder eller flerårige afgrøder, som for eksempel græs.
Formlen på humus
Ny forskning indikerer dog, at den mængde organisk materiale man tilfører til jorden, ikke nødvendigvis er det vigtigste i forhold til at opbygge humus i jorden.
Humus kan nemlig fås på formel, og formlen er: Organisk materiale plus nøje tilpassede mængder kvælstof, fosfor og svovl.
Det kan vi lide. En fast opskrift vi kan følge på samme måde, som når vi gøder vores afgrøder.
Problemet er, at opskriften på at danne humus i jorden er meget kompliceret. For udover at dannelsen af humus er afhængig af temperaturen og jordbundsforholdene, så er der rigtig mange forhold der påvirker nedbrydningen af organisk materiale i jorden - og dermed dannelsen af humus.
Ved nedbrydningen af organisk materiale er regnorme vigtige, da de i mange tilfælde er første led i ’æde-kæden’.
De kan hurtigt køre store mængder organisk materiale gennem tarmen, inden bakterier, svampe og mikroorganismer tager for sig af retterne. Det organiske materiale kører ofte gennem adskillige tarmsystemer, inden det mest tungt fordøjelige organiske materiale efterlades som humus i jorden.
Ved at sikre rigelige mængder organisk materiale og en god næringsstof-balance i jorden, sikre man samtidig, at mikroorganismerne i jorden ikke bliver ved med at æde det plantemateriale, der er ved at blive nedbrudt til humus. Dermed dannes der større mængder humus i jorden.
Det kan være nøglen til en sund jord med en god dyrkningssikkerhed og et udbyttepotentiale, der er betydeligt højere, end det er tilfældet på mange danske landbrugsjorder i dag.
Lær af mælkeproducenter
Måske planteavlere skal tage ved lære af de dygtige mælkeproducenter, der gennem mange år har sagt, at de ikke fodrer deres køer, men derimod de vombakterier der sikrer, at koen yder optimalt.
Med den ny forskning er vi blevet klogere på, hvordan humus dannes - og at næringsstofbalancen i jorden har stor betydning for, hvor meget humus der dannes.
Endnu findes der dog ikke en let genvej til diregere det underjordiske kor af regnorme, bakterier, svampe og mikroorganismer.
Men med den ny forskning har vi fået en formel at arbejde ud fra.
Faktaboks
I den ugentlige klumme på Mark Plus "Ugen på spidsen" sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet MARK og Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.
Relaterede artikler
Kommentarer