Ugen på spidsen: Hvor er opbakningen til dansk okse- og kalvekød? - gør som i Sverige
Dansk mælk står stærkt i de danske kølediske. Kødet mangler til gengæld opbakning.

Med jævne mellemrum lanceres en ny prognose med værdien og betydningen af eksporten af danske landbrugsprodukter.

Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at dansk landbrug er mere end afhængig af mulighederne for at eksportere, for den danske befolkning kan på ingen måde konsumere flittige bønders produktion.

En undtagelse skulle dog være okse- og kalvekød, som ikke står nær så stærkt i kølediskene, som dansk mælk gør.

Nuvel, der findes selvfølgelig tysk mælk, smør fra New Zealand og ost fra Østrig. Men drikkemælken er dansk.

Vil man købe kød, mødes man langt oftere af hakkekød fra Tyskland og garantimøre steaks fra Australien. Dansk kød er henvist til en hjørneplacering, og de græssende stude på bannerreklamerne har ikke gået ved Ulfborg, men på de tørre australske sletter.

Går man ind i et svensk supermarked, er oplevelsen en hel anden. Det blå-gule flag står stærkt og klart på kødbakkerne og det samme gør sig gældende i de svenske forbrugeres bevidsthed. Man køber svensk kød - for det gør man. Punktum!

Den stærke svenske følelse til nationens eget okse- og kalvekød er den primære årsag til, at det fortsat er økonomisk fornuftigt at producere okse- og kalvekød i Sverige.

Faktisk taler man om en brist i forsyningen primært foranlediget af, at flere mælkeproducenter har indstillet produktionen og dermed ophørt med at sende dyr til slagtning.

De svenske kødproducenter bobler af optimisme og bygger stalde, og selv de mest pessimistiske har svært ved at se, at det ikke også i fremtiden vil lønne sig at producere svensk okse- og kalvekød.

Øget oksekødseksport i årets første fem måneder 31. august · 00:00

Otte kroner i forskel på noteringen

Sammenligner man de svenske og danske noteringer for okse- og kalvekød er forskellen slående. Svensk kød afregnes seks til otte kroner bedre pr. kg end dansk kød. Og her er indregnet en stigning i den danske notering på 15 procent på kød fra køer og kvier de seneste 12 måneder.

For en gennemsnitlig dansk kødkvægsproducent, som årligt afsætter ti slagtedyr svarende til måske tre tons kød, beløber forskellen sig til knap 20.000 kroner. For kalveproducenten med 400 ungtyre svarende til måske 110 tons kød er der næsten 800.000 kroner i forskel på afsætning i Danmark eller Sverige.

Det er letkøbt at sige, at »alting var bedre, hvis bare det var som i Sverige« for de svenske kollegaer har også deres udfordringer.

Alligevel dristes jeg til at sige, at der mangler opbakning til og promovering af dansk okse- og kalvekød på de hjemlige breddegrader.

Der blev gjort en indsats i søndags med Åbent Landbrug, ligesom Økologisk Høstmarked og Økodag, også er stærk branding af danske produkter.

Men vi mangler stadigvæk, at detailhandlen tager udfordringen op, sætter det danske kød forrest og bremser kølebilerne med dansk okse- og kalvekød, som i efterhånden en del år har haft fast rute ud af landet.

 

Denne artikel er normalt forbeholdt abonnenter, men vi har i dag valgt at gøre den tilgængelig for alle. Køb abonnement på PLUS her.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.