Ugen på spidsen: Oplevelsesøkonomi for begyndere - du kan også være med

Kombinationen af høj kvalitet og gode historier kan udløse pæne merpriser for slagtedyr, der tidligere kun blev afregnet til noteringen.

Det er en interessant udvikling, der er i gang på kødmarkedet. Reelt er det helt ny tendens med allerhøjst et par år par bagen.

Angus-projektet Dansk Angus Kød i samarbejde mellem raceforeningen Dansk Aberdeen-Angus Forening, engrosfirmaet KødGrossisten og hotelkæden Scandic har haft så stor succes, at der nu er mangel på Angus-kød.

Naturplejeprojektet Smag På Landskabet indgår nu en aftale med KødGrossisten om afsætning af kvæg fra naturpleje under mærket Det’ Naturkød med de første leveringer af slagtedyr til efteråret.

Et naturpleje- og afsætningsnetværk på Fyn har spændende nye samarbejder på vej, som har potentiale til at sende en stribe nye kødprodukter ud i detailhandlen (både Angus og Det’ Naturkød afsættes engros).
Dertil kommer en lang række andre initiativer og ideer.

Tilbyder noget mere

Fælles for alle disse nye samarbejder er, at de tilbyder noget ’andet’ end det sædvanlige kød.

Det kan være en særlig race og dens unikke kødkvalitet som med Angus, eller det kan være kød fra naturpleje som med Det’ Naturkød, hvor kvæget før slagtning har afgræsset værdifulde naturområder og øget biodiversiteten.

Det giver nogle særlige markedsføringsmuligheder og en pæn ekstrapris til producenten. For fælles for dem er også et samarbejde med et firma som KødGrossisten, der med sit dybe branchekendskab kan finde de kunder, der kan påskønne kødets ekstra egenskaber og vil betale for dem.

En god oplevelse indebærer så også, at den primære kødkvalitet er i orden. Hvis bøffen er tør og sej, kan historien om det den særlige race med det unikke kød være lige meget.

Også for mælkeproducenter

Er det en lukket fest, eller kan vi også være med som mælkeproducenter?

Jada. Mange er allerede i gang. Det er faktisk kun fantasien, arbejdstiden og den risikovillige kapital, der sætter grænsen. Det behøves ikke en gang at være økologisk, bare det er anderledes - og troværdigt. En god samarbejdspartner er tit en stor hjælp, når det gælder afsætning og markedsføring.

Er det ikke bare mest varm luft og naive københavnere med for mange penge på lommen, der har skabt det her marked?

Både-og. Markedsføring spiller bestemt en rolle for at få succes med disse mikro-nicher. Men Angus-kødet har altså en unik fedtmarmorering, og Det’ Naturkøds kvæg har faktisk afgræsset naturområder, så historien bag kødet er jo sand og god, og der er kunder, der vil betale ekstra for den historie.

Angus-kødet har for eksempel udløst en merpris til leverandørerne på i alt ca. 1,3 millioner kroner.

Men det kun en begrænset del af forbrugerne, der er villige til at betale ekstra for ekstra egenskaber ved varerne. Hvor stor den gruppe er, er enormt svært at sige, men den vil vokse de næste mange år i takt med øget velstand og øget bevidsthed om madens betydning for andet end fordøjelse og ernæring.

Hvor er din mikroniche?

Er der grund til at fortvivle i Danish Crown og Arla og lukke butikken i bitter erkendelse af, masseproduktion ligesom er slut nu?

Bestemt ikke. Mikro-nicheproduktion tager tid, kræver en ekstra indsats og er heller ikke uden risiko. Så det er langt fra noget for alle. Langt fra. Men enkelte af disse nicher har også et potentiale, der gør dem interessante for større selskaber.

Desuden skal dyrene jo slagtes, og det sker for Angus-projektets vedkommende hos Danish Crown. Endelig skal der også være en stor og velkendt ’standardproduktion’. Ellers er det jo umuligt at markedsføre noget som værende anderledes…

Hvordan lyder den gode historie om dine slagtedyr? Hvad kan blive din mikro-niche?

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.