Ugen på spidsen: Sunde klove - dem skal vi have flere af

Det er mere end dårligt nyt, at det ikke er lykkedes at bremse forekomsten af digital dermatitis i danske kvægbesætninger.

Ugens absolut dårligste nyhed landede i min mailboks mandag formiddag. En stikprøveundersøgelse fra Aarhus Universitet viste, at forekomsten af digital dermatitis er steget siden en lignende undersøgelse for mere end ti år siden.

Dengang fandtes Digital Dermatitis i 85 procent af de undersøgte besætninger. I 2016 fandt man den smertefulde og smitsomme kvægsygdomme i 97 procent af alle undersøgte besætninger. På ko-niveau var frekvensen også steget. I 2016 havde hver fjerde undersøgte ko Digital Dermatitis.

Det undrer mig, hvorfor forekomsten er steget.

De seneste år har budt på massiv fokus på klovsundhed, og når jeg besøger landmænd i Danmark, ser jeg oftere en klovbeskæringsboks i dag end for bare tre år siden. Rundt om i landet arrangeres jævnligt kurser i beskæring og klovbehandling og de fleste kurser er fuldtegnede.

Som et led i bekæmpelsen af salmonella er smittebeskyttelse også blevet et emne, som debatteres. Om ordene altid bliver til handling i besætningerne, kan jeg dog godt være i tvivl om.

Handling påkrævet

Ophavsmændende til undersøgelsen og konklusionen kommer ikke med entydige forklaringer på, hvorfor udviklingen skrider i den forkerte retning. Men handling er påkrævet.

Digital Dermatitis er aldeles smertefuld for koen med nedsat velfærd, funktion og produktion til følge. Det kan de landmænd, som er lykkedes med at reducere forekomsten af digital dermatitis, skrive under på.

Klovsygdommen er også aldeles smitsom, og måske er det her, at en del af indsatsen skal lægges, hvis den næste stikprøveundersøgelse skal vise et bedre resultat. Der skal mere fokus på ikke at flytte sygdommen mellem staldafsnit og helst ikke mellem ramte og raske dyr.

Måske handler det om gruppering af særdeles ramte besætninger efter samme fremgangsmåde, som når man deler køerne op efter mælkekvalitet? Måske handler det om bedre rengøring og desinficering af udstyret, som benyttes til klovbehandling? Måske handler det om at gøre staldgulvet endnu mere tørt?

Uanset indsatsområde skal der sættes ind overfor Digital Dermatitis.

Køerne lider og det samme gør bankbogen, når Digital Dermatitis florerer i kostalden. En anden motiverende faktor kan være hensynet til imagepleje, for ingen ønsker, at forbrugerne skal få den opfattelse, at danske køer har syge klove.

Heldigvis har tre fjerdedele af køerne ikke Digital Dermatitis og flere steder lykkes man også med at bekæmpe klovsygdommen.

Foruden oplysning om emnet har vi også brug for at dele erfaringer. Du er derfor meget til at dele dine erfaringer i kommentarfeltet herunder.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.