Ugen på spidsen: Tre gode grunde til at sætte konventionelle køer på græs

Lige nu går der tituindvis aføkologiske malkekøer og gnaver 10-12-14 kg tørstof af på græsmarkerne. Det bør give stof til eftertanek for de konventionelle kolleger.

Blot 14 procent af køerne i konventionelle malkekvægsbesætninger var på græs i 2015, ifølge en opgørelse fra Aarhus Universitet, som undersøgte holdninger til afgræsning.

Siden da er formentlig en del af de mindre besætninger lukket, der især holdt på med afgræsning, så i dag er tallet formentlig lavere.

Der er penge i det

Det første og vigtigste argument for at overveje afgræsning er, at der er penge i det!

Lige nu er der økologiske malkekøer, der har travlt med at gnave op til 10-12-14 kg tørstof i sig ude på græsmarkerne. Ifølge det målrettede rådgivningstilbud Eliteafgræsning fra Økologirådgivning Danmark henter de dygtigste økologiske mælkeproducenter op til 2.000 kg tørstof pr. ko gennem afgræsning.

Alene i sparede ensileringsomkostninger på 30-40 øre pr. FE er det et anseeligt beløb. Dertil kommer muligheden for at fodre relativt billigt på stald i dele af eller hele afgræsningsperioden.

Og ja, det kræver tid, god arrondering, styr på logistikken og godt fodrings- og græsmarksmanagement. Men det kan lade sig gøre.

Også med 700 køer. Konventionelle mælkeproducenter har endda den fordel ift. deres økologiske kolleger, at de kan nøjes med afgræsning i de bedste og letteste måneder rent styringsmæssigt, nemlig maj-juni-juli.

God imagepleje

En anden grund er, at græssende køer er god imagepleje.

Det har økologerne for længst opdaget og udnytter voldsomt godt med Økodagen i april, hvor senest 208.000 danskere overværede de økologiske køer komme på græs for første gang i år. Men også i forhold til landbrugets generelle image, naturpleje og dyrevelfærd er der pluspoint at hente ved afgræsning.

I Nordtyskland er tyve forbruger-, natur- og landbrugsorganisationer gået sammen om Pro Weideland, der skal sikre naturpleje gennem afgræsning af permanente græsarealer og give mælkeproducenterne ca. 37 øre mere pr. kg mælk.

Lidl var den første og største, men langtfra eneste supermarkedskæde til at markedsføre den særlige mælk fra slutningen af april. Som i øvrigt er konventionelt produceret med afgræsning, løsdrift og GMO-frit foder som de eneste særkrav.

Aldrig sige aldrig

En tredje grund er, at afgræsning kan blive et lovkrav. Det er det i Sverige, Norge og Island, og flere EU-lande har særlige regler, der begunstiger afgræsning bl.a. gennem mere lempelige miljøkrav som i Holland.

Hold nu lige et sekund, siger du så. Blev der ikke kæmpet en brav kamp for netop at få trukket afgræsning ud af Lov om hold af malkekvæg?

Joda. Men flere partier og miljø- og dyreværnsorganisationer holder altså stadig fast i kravet om afgræsning. Og er der én ting, de seneste år vist har lært os, så er det, at man skal aldrig sige aldrig i politik.

I dag bygges der stalde, hvor det ikke er fysisk muligt at få køerne på græs.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.