Ulovlige kemikalier i butikker

Kontrol hos forhandlere afslører ulovlige sprøjtemidler, beretter Miljø- og Fødevareministeriet.

Miljøstyrelsens seneste kontrol af 88 forhandlere og importører af bekæmpelsesmidler som for eksempel sprøjtemidler samt rotte- og musemidler viser, at 42 ud af de 88 kontrollerede virksomheder ikke lever op til reglerne for korrekt opbevaring og salg af midlerne.

Kemikalieinspektionen har blandt andet fundet midler på hylderne, der ikke længere er godkendt, og nogle steder havde ikke tilladelse til at sælge giftige sprøjtemidler.   
 
"Det er ikke i orden, at forhandlere og importører opbevarer og videresælger ulovlige midler, og derfor bliver alvorlige overtrædelser nu meldt til politiet. I 2016 styrker Miljøstyrelsen kontrollen for at håndhæve reglerne for korrekt opbevaring og salg af bekæmpelsesmidler. Det skal sikre, at det bliver opdaget, hvis der sker overtrædelser," siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse.
 
På baggrund af kontrollen er tre virksomheder nu meldt til politiet. Samtidig har Miljøstyrelsen sendt 41 indskærpelser og udstedt 13 påbud om at stoppe salget af ulovlige sprøjtemidler og bekæmpelsesmidler til de pågældende virksomheder.  
 
I 2016 vil Miljøstyrelsen styrke kontrollen hos forhandlere og importører rundt i landet for at håndhæve reglerne for opbevaring og salg af bekæmpelsesmidler.

solgt til både privat og erhverv

Byggemarkeder, planteskoler, havecentre og grovvareforhandlere, der opbevarer og videresælger bekæmpelsesmidler til både privat og erhvervsmæssig brug, er blandt nogle af de virksomheder, som har været under Miljøstyrelsens lup.
 
"Det er importørernes og forhandlernes ansvar, at de midler, som de har stående på lageret eller i butikken, og som de sælger videre til enten private eller til erhvervsmæssigt brug, er godkendte. Det ansvar skal de løfte," siger Eva Kjer Hansen,

Præriefarmer melder om god hvedehøstMark 29. juni · 14:06

Bekæmpelsesmidler godkendes kun for en periode. Miljøstyrelsen anbefaler, at forhandlere og importører jævnligt tjekker op på, om de midler, de har stående på lageret eller i butikkerne er godkendte. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man tjekke om et middel er godkendt.

 

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

Hvor meget fedt indeholder 1 liter skummetmælk?

  • 0,10%

  • 0,15%

  • 0,18%

  • 0,20%

Det var rigtigt

Det var forkert