Undersøgelse: Høj løn og papirarbejde afholder landmænd fra at tage elever

Som en uddybning til spørgsmålet om, hvorfor landmænd ikke længere har elever, fulgte følgende kommentarer.

Det er en del af den undersøgelse LandbrugsAvisen har foretaget blandt 761 aktive landmænd.

En del havde ekstra kommentarer. Læs deres svar nedenfor.

12 svarede at de har anden form for arbejdskraft

• Jeg har valgt at bruge uddannet medhjælp, så der er hverken plads eller økonomi til mere!
• Have et behov, har løs medhjælp om vinteren.
• Passer det selv om sommeren sammen med mit landbrugslærerarbejde.
• Det skal passe ind i medarbejder sammensætningen, så vil jeg helt sikker. 
• Hvis ukraineren rejser, vil jeg have en elev.  Fordi jeg mener at dansk landbrug får et problem på sigt med generation skifte, hvis vi ikke uddanner flere unge.
• Omlægning af driften og en af de faste rejste. Har haft dem i hhv. syv og 11 år. Danske begge to.
• Umiddelbart passer en elev ikke i forhold til mit behov for arbejdskraft
• forandring i vores nuværende behov for hjælp
• Hvis prisen passede og jeg havde behov for en ny medarbejder
• Når vi starter om morgenen kan vi alle tre incl. jeg selv arbejde selvstændig, så vi alle får udført et stykke effektivt arbejde i løbet af dagen uden at vi skal kontrollere hinanden- Det giver effektivitet. Men vi er ikke stolte af ikke at tage en elev ind, for det gælder fremtiden.
• Vi skal have medhjælp på hele året, så en elev som skal på skole ind imellem passer ikke rigtig ind i vores bedrift hvor vi kun har en medhjælper.

48 svarede at eleverne ikke skulle have løn under skoleophold

• Vil ikke betale løn under skoleophold
• At man ikke skal batale de først 6 ugers ferie både med løn + ferie penge. Elever skulle over på SU i skole + at man ikke skal betale kørepenge.
• Ingen løn under skoleophold samt længere praktikperiode.
• Ingen løn under skoleophold plus 50 % reducering på løn.
• De skal fx have SU under skoleophold, og de skal være deres ansvar over for dyr mere bevidste.
• Landmand skal ikke være involveret i skoleperioderne. Jeg driver specialiseret bedrift der kan lære eleven noget unikt omkring sohold.
• En EUX-landbrugselev koster ca. 50.000 kr. for deres skoleophold. Det er for dyrt. Genindførelse af præmie til dem, der tager elever eller 100 % dækning af skoleophold (+løn under skole ophold).
• Ingen løn under skoleophold og ingen betaling af skoleophold. En lav løn, så der var tid til læring, og også lidt til at betale for de fejl en elev laver
• Eleverne skal på SU under skoleophold. Hvis de så hjælper til i weekender og ferier skal de selvfølgelig have normal løn.
• Mindre administration, mindre løn under skoleophold. Gerne uden tilskud, men med tilsvarende mindre løn og admin...
• Total ændring af skolesystem. Fx kort praktik i 1. skoleår. Så minimum et år teori og bagefter flere kortere praktikophold på forskellige type bedrifter. Ingen løn under skoleophold og meget lavere løn til praktikanten. 
• Praktik skal ses som del af undervisning, så lønnen skal være lav, at eleven ikke behøver arbejde som en ansat, men kan behandles som en praktikant.
• Lavere løn under skoleophold samt at de er i praktik i høstperioden.
• Reduktion af lønnen og større tilskud til skoleophold.
• Minimum praktik ophold 1 år, og godt forberedt. Og så SU under skoleophold så tager vi en elev igen. Løn efter evne!
• Lavere startløn. Fuld refusion under skoleophold. Bedre forberedt når de kommer fra skole.
• Jeg vil gerne give den nuværende løn, men jeg vil ikke betale feriepenge + ferie med løn for en 1. års elev uden optjent ferie. Jeg mener at løn under skoleophold er urimelig høj. På mange uddannelser må de studerende nøjes med SU.
• Løn skal være som andre erhvervsfaglige uddannelser, og fuld refusion af løn under skoleophold eller SU under skoleophold,  
• Lavere løn under skoleophold, så det svarer til refusion. Mindre papirarbejde. Ingen tillæg for weekend. Landbruget burde opsige overenskomst med 3F.
• Langt mindre opstartsløn, samt reduceret løn under skoleophold.

43 svarede at der skulle ske ændring i elevernes arbejdsmoral/interesse

• Jeg har ikke noget i mod landbrugselever men har ikke mulighed for at have dem boende og da vi starter kl.03 om morgener fungerer det bare ikke.
• De skal ikke være syge. Og så skal de havde gåpåmod og er interesseret.
• Det er selve grundholdningen hos mange af de unge der desværre ikke i høj nok grad er afstemt med hvad der kræves på en arbejdsplads det er ikke kun i landbruget at det er et problem men i mange andre fag De tror ikke at det betyder så meget om de kommer hver dag eller om de laver noget bare de får deres løn.   Men jeg ved godt at det ikke alle unge der er sådan, og får man en elev der virkelig er engageret og har lyst, er det en fornøjelse at se eleven udvikle sig og tage læring og ansvar til sig.
• Kendskab til landbrug nødvendig
• Min udfordring er at jeg kun har brug for 1 elev og det fravælger de gode elever, og dem fra byen kan for lidt
• De fleste danske elever nu er for pylrede og til mere besvær en gavn.
• Den sidste elev måtte jeg vise hvordan man holder på en skovl. Så der lang vej.
• Motivation kunne godt være bedre fra eleven
• De elever der har flair for dyr og maskiner og er indstillet på at være positiv er den nuværende løn vær. Men desværre har vi også prøvet det modsatte, og det er rigtig træls, på en arbejdsplads hvor vi er 4-5 medarbejder kan en enkelt negativ ødelægge meget og så er det svært at kommer videre
• De skal være ordentlig forberedt, lønnen er for høj i forhold til hvad de kan
• Mere modne eller mere fornuftige end de elever jeg har haft.
• Kan tage ansvar og leve sig ind i det at arbejde på landet
• De skal have lyst og forståelse for at det er et erhverv, hvor man arbejder, fordi det er en livsstil.
• Vores oplevelser var at motivationen til at lære noget var for lille, så mere motiverede elever. Ikke alt det papirarbejde som også er forbundet dermed.
• At vedkommende kan forstå at det i nogle tilfælde koster, at have en elev. Man kan have mistanke om at den nuværende elevløn er fastsat ud fra helt andre parametre, som f.eks. prisen på benzin eller mobilabonnementer.
• Bedre holdning fra landbrugsskolerne nu færre kommer fra landet inden skolen. Lønnen skal ned med 50 % før det kynisk kan svare sig at oplære en elev godt. Lønnen skal de nok få senere når de har lært godt fra starten.
• En usædvanlig god og kompetent person, som har lyst til at være ude i alt slags vejr. En person som har lyst til at gøre en indsats. i en økologisk svinebrug
• I de fleste tilfælde skal der en anden indstilling til. Hermed tænker jeg ansvar for de opgaver som man har i løbet af dagen. Unge er i dag alt for forvent 
• Tillid til at han/hun kan køre forsvarligt med store maskiner 
• Kendskab til eleven
• En løn som svare til andre erhvervsuddannelser, samt en holdningsændring hos visse unge.
• De skal vise at de har større interesse for landbruget, mere gejst - den har udlændinge i højere grad.
• Opbakning fra skolens praktiklære og en ægte villighed fra elevens side.
• Det skal være en selvstændig person, hvor jeg ikke hele tiden skal være i nærheden for at oplære/sætte i gang.
• At vedkommende kunne møde hver dag, og til tiden ville være en rigtig god start. 
• Hvis de vidste hvad samarbejde var, ville det være en endnu bedre start.

67 svarede mindre løn til eleverne

• Lavere lønniveau
• Mere tilskud
• Tilskud svarende til arbejdsindsats
• Mindre løn og respekt for at man er elev der skal lære et fag - ikke kun gå op i lønnen
• En løn som modsvarer, at der skal bruges meget tid på oplæring.
• Lønnen skal ned på et niveau, så der er råd til at give eleven en god oplæring. Og der må så gerne være nogle strengere krav til praktikpladsen.
• 2 elever der skiftevis er på skole/praktik ville være godt for begge parter.
• At det ville være muligt at give løn efter kvalifikation, evner og indstilling (drive), og at der kom mere tillid til arbejdsgiverne. Der er heller ingen tvivl om, at vi landmænd kunne blive meget bedre til at instruere elever og tage hånd om elevers udvikling, så som at fastsætte klare mål i fællesskab, løbende opfølgning, ros og ris. Så vi skal også kigge ind ad. Mange af os har alt for meget EGA arbejde og tænker, at det må elever da kunne klare, hvilket er meget forkert. Mange elever kommer fra en hverdag, med megen kontakt, sociale medier mm.  Og ud på et landbrug noget mere alene i verden. Det skal vi arbejdsgivere blive langt bedre til at håndtere.
• Lavere løn, de skal være mere parate til arbejdsmarkedet, og frem for alt så skal de være her når vi skal bruge dem.
• Elever der er motiverede for arbejdet og væsentligt lavere løn/omkostninger.
• 1. års elev på S.U. også under skoleforløb. 
• Lavere løn som 2. års elev, da jeg skal bruge min tid på instruktion. Ansatte gider ikke elever. De ødelægger for meget, som koster mange penge, og som skal repareres. Jeg har tidligere haft 3 elever.  De er for dyre!
• Tilskud, så alle betaler til at uddanne elever.  Altså også dem der ikke har elever.
• Billigere i løn. Bedre synkronisering, således at man kan få en ny elev, når en skal på skole.
• Løntilskud som for 5 år siden
• Løn er forhøj, løn efter resultat/ præstation, et 'dårlig' elev skal også betales fuldt ud.
• Meget mindre startløn. Lønnen er alt for høj i forhold til en fuldbefaren. 
• Der skal jo være råd til at de kan gå føl i mindst første halvår, hvis det skal blive succes.
• Er lønnen for høj, ryger de ind som ren arbejdskraft og får opbygget for få kompetencer.
• Mindre løn og mindre administration.
• 37 timer er okay men mere fleksibilitet omkring weekender
• Et godt økonomisk incitament.

28 svarede en bedre økonomi på min egen bedrift

• Bedre indtjening, så der kan blive en løn til en elev.
• Økonomien generelt.
• Bedre driftsøkonomi. Der skal være råd til at bruge tid på eleven, og have lidt mindre stram bemanding.
• At afregningsprisen på vores varer blev lidt stører
• Vi skal først og fremmest have en bedre pris for vores varer og lønnen skal ned og få fjernet feriepenge, det er urimeligt de har intet bidraget men vi skal af med mange penge uden at få noget til gengæld det er synd for de unge mennesker for de blev valgt fra da denne ordning med feriepenge kom for vores vedkommende, Vi bruger mange ressourcer på de unge og får ødelagt mange ting/mennesker det er naturligt det er lærepenge men de får for høj en løn.   

39 svarede at de skulle have en større bedrift

• Mere tid og en større bedrift
• Det vil vi måske også i fremtiden. Lig nu har vi bare en gammel malkestald og dermed en lang malketid som gør at man er ret sent færdig om aftenen, hvilket de fleste elever nok ikke ville lade sig ansætte sig i. En ny er på vej om få måneder!
• Desuden finder vi det fordyrer lønnen meget, at vi skal betale elevens skoleophold uden at få noget refunderet.
• Så det er mest et spørgsmål om, at vi ved at have udenlandske medhjælpere, som vi har nu, finder at vi får mest "rent arbejde" for pengene.
• Landbruget skulle være større, men jeg har ingen interesse for at være afhængig af medhjælp.
• Udvidelse eller væsentlig billigere løn.
• Det er ikke relevant til 26 ha.

40 svarede at der skulle være andre regler /anden overenskomst/mindre administration

• Jeg er ved at holde lidt mere fri så jeg skal have en erfaren mand, og har ikke brug for to mand, jeg har også hørt at det er noget for meget en elev skal have i løn og så skal mand ligge penge ud ved skole opholdet og så gård man en bet på  30000 kr.
• Bedre struktur, så jeg ikke skal betale for flere elever samtidig for at have et stabilt antal folk året rundt.
• Væsentlig reduceret administration og ingen forpligtelser overfor gravide og "mandagssyge".
• At skolemodulerne tilrettes så det passer med sæsonarbejdet på minkfarmen. 
• Mere fleksibilitet og kortere skoleperioder
• At de må arbejde mere end 37 timer om ugen.
• En ordning med at man hele tiden har en elev og løn i forhold til indsats
• At skolerne tager hensyn til landbrugets travle perioder
• Mindre administration 
• Fleksibilitet både med hensyn til løn og arbejdstid
• Løn og administration skal reduceres sådan at eleven bidrager positiv til bedriften, og belaste den!!!
• Lavere lønomkostninger, skoleophold så det passer bedre med travle sæsoner. 
• Mere lempelige regler omkring weekendarbejde osv ingen løn under skole.  Det er en udgift, da eleven ofte ikke kommer tilbage som i andre erhverv.
• Reglerne for hvad en elev må og skal kunne skal ændres. Elever må næsten ikke lave noget uden opsyn.
• Mindre bøvl.
• Hvis reglerne skal overholdes er der for meget der skal overholdes.
• Fx må eleven ikke arbejde mere end 12 timer i høsttiden. Det var måske ok hvis eleven er 14 til 16 år, men i dag er eleverne ældre. Jeg har haft rigtig mange elever både i mark og skovbrug.
• Elever fra tekniske skoler er alt for dyre i starten, da de ofte intet kan.
• Administrationsbyrden er høj da man selv skal søge alt hjem, der er ikke megen hjælp at hente ved skolerne, slet ikke de tekniske.
• Hvis den ene elev kan afløse den anden så man ikke står uden hjælp i perioder.
• At der ikke var så meget administraton/papirarbejde og at det bedre kunne betale sig økonomisk.
• Problemet er på en bedrift med kun 1 ansat (som her) får man ikke nok ud af en elev de første år, og når de så endelig har været her og kender årets gang, skal de på skole i september måned hvor vi har rigtig travlt, det er absolut ikke optimalt.
• Ikke så mange små ophold på skole
• Tør ikke når 3f får adgang til vores gård.
• Der mangler fleksibilitet i uddannelsen og den samlede udgift til landmanden svarer ikke til udbyttet ved at have elever. 
• I dag har erfarne danskere i kombination med udlændinge overtaget det arbejde som tidligere blev udført af elever .
• At jeg fik lidt for den tid det går med at oplære en elev
• Mindre administration og højere arbejdsmoral. Nu er det nogle år siden jeg har haft danske elever, så måske er det blevet bedre, el jeg har bare været uheldig.
• At lønnen passede med, at der sal bruges tid og tages hånd om eleven for lært noget, og at der er plads til ikke kun at give rutine opgaver men at eleven kommer med hele vejen rundt og prøver nye opgaver.
• Løn efter evne. Prøvetid i hele forløbet, hvis elev er kommet ud over de 3 mdr. kan de ikke fyres, selvom de udebliver fra arbejde.  Det er ikke folkeskolen de går i mere.
• Mesterlære
• Eleven skulle være på bedriften i en meget længere periode. Skolerne skulle tilpasse sig efter landbrugets travle tid.
• Hvis 3F giver os mulighed for at lære elever at gentagende forkerte handlinger kan føre til fyring.

10 svarede at de ikke føler sig egnet til elever

• Mere overskud til at lære elever
• Har aldrig troet på mig selv som læremester. Har for lille tålmodighed må jeg erkende.
• Er ikke interesseret
• Hvis jeg bliver 10 år yngre, og fik masser af energi.
• Føler lidt at man bliver "bundet" af at have elev, forstået på den måde, at man ikke alligevel ikke bliver frigjort til de opgaver som man gerne ville ved at ansætte en elev.
• Jeg skulle være 20 år yngre, man kan ikke byde unge mennesker at gå sammen med en gammel mand på 65 år alene!
• At det er tid til at lære dem på. Det vil sige en løn en del under andre fast arbejder 
• Have tid til oplæring
• At jeg havde mere tid hjemme på gården
• Jeg tror slet ikke det bliver aktuelt for os. Maskinerne er blevet for store og komplicerede og det tager alt for lang tid at instruere elever.
• Vores arbejdsplads er ikke egnet til elever

3 svarede at de får elever efter ferien

• Tager faktisk 2 af nød da det er svært at skaffe en kvalificeret fodermester
• Får en elev efter sommerferien
• Nu har vi haft elever fra DK og NL skal snart have en ny igen. 
• Dem fra Holland har opgaver og skal lave lektier og har masse spørgsmål med som der skal svar til. Så er deres skole der betaler ophold dvs. at de ikke får løn. Deres praktik vare så heller ikke et år eller 2. 
• De danske elever som vi har haft, havde ikke så meget erfaring og havde fra skolens side ikke ret meget lektie eller viden med sig. 
• Dem vi har haft synes det var meget vigtig for dem at de fik løn. Jeg synes, at de danske elever bliver overvurderet og får alt for meget udbetalt under uddannelsen. Det motivere dem på en helt andet måde, end vi er vandt til.

23 svarede at de ikke har behov for elever

• Har haft elever men jeg ved ikke hvornår jeg stopper med mælkeproduktionen
• Mit landbrug er for lille og utidssvarende til at en af fremtidens landmænd ville kunne få glæde af tillært viden fra min bedrift.
• At der var behov

13 personer svarede at de ikke ved, hvad der skulle til.