Universitet lokkede ekstra til fødevareuddannelse

261 unge vil have være bachelor i fødevarer og ernæring på Københavns Universitet.

261 unge har søgt om optagelse på bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring på Københavns Universitetet.

Det er en stigning på 15 procent i forhold til 2017, hvor 226 søgte ind. Endnu større er stigningen, når man ser på de unge der har fødevareuddannelsen på Københavns Universitet som førsteprioritet. Her har 115 unge i år fødevareuddannelsen som deres første valg, hvor der i 2016 var 86 der satte uddannelsen som førsteprioritet. Det er en stigning på 34 procent.

Institutleder Anna Haldrup ved Institut for Fødevarevidenskab glæder sig meget over den store tilgang af studerende:

”Vi har gjort et stort arbejde, for at de studerende bedre kan se sig selv i fødevareuddannelsen og forstå, hvad uddannelsen går ud på. Man kan tage en test på hjemmesiden for at finde ud af, om fødevareuddannelsen er det rigtige at læse, og vi har kørt forskellige kampagner, f.eks. på Facebook. Det ser ud til at være en succes, når vi står med et rekordhøjt antal studerende med Fødevare og ernæring som deres førsteprioritet," siger Anna Haldrup i en pressemeddelelse.

Generelt falder antal ansøgere til de videregående uddannelser. Københavns Universitet har i alt modtaget 26.783 ansøgninger fra 17.524 ansøgere. Det er et fald på 5,9 pct. sammenlignet med 2016. Også på landsplan er søgningen til videregående uddannelser faldet i forhold til 2016. For universitetsbacheloruddannelserne er faldet på tre procent.

”Vores tætte samarbejde med hele fødevareindustrien betyder rigtig meget. På uddannelsen kan de unge se, at de kan få arbejde efter endt uddannelse, og de er i kontakt med industrien gennem hele uddannelsen. Det er vigtig, når man står og skal vælge uddannelse. Samtidig er fødevareområdet en utrolig spændende legeplads som studerende. Her kan man prøve kræfter med næsten al naturvidenskabelig forskning, fordi fødevarer er så komplekse, at vi er nødt til at trække på alle discipliner. Samtidig har vi et sprudlende studiemiljø og en dejlig campus, så omgivelserne i dagligdagen er også gode,” forklarer institutleder på Institut for Idræt og Ernæring Arne Astrup.

Med en bachelor kan man siden tage kandidat i Human ernæring eller Fødevareinnovation og sundhed og
Fødevarevidenskab, herunder mejeriingeniøruddannelsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle