Så skete det! Efter en valgkamp præget af dommedagsprofetier fra begge lejre stemte briterne for en udmeldelse af EU. Trods bookmakernes klare favorit var Remain, endte afstemningen med det såkaldte Brexit.
Af Klaus Ravn, cheføkonom, Agrocura.
Hvad er der så sket på de finansielle markeder efterfølgende?
Pundet er styrtdykket til under 9 kr., hvilket er forventeligt. Aktiemarkedet er faldet - men faktisk ikke meget lavere end niveauet for korrektionen forud for afstemningen.
Rentemarkedet har taget nogle hug, og specielt de lange statsrenter rundt i Europa er sendt til tælling. I Tyskland handles den tyske tiårige statsrente til -0,10 pct., hvilket er ny rekord. I Danmark er renterne og også valutakursen under pres. Den danske kronekurs er presset under 7,44 kr. mod euro, og Nationalbanken er ude at intervenere i markedet. Dette kan igen resultere i voldsomt stigende valutareserver i Danmark, som kan tvinge Nationalbanken ud i en særskilt dansk rentesænkning for at modstå presset på kronen og holde kursen inden for komfortmålet i fastkurspolitikken. Indtil videre er det således mest på renterne, at reaktionen på Brexit er kommet - og så selvfølgelig på britiske pund.
Valutakursen kan betyde en del for Danmarks eksport af landbrugsvarer til Storbritannien. Hvis vi ser på den totale danske eksport til Storbritannien, udgør den ca. 70 mia. kr. årligt, heraf står den samlede fødevareklynge for 12,9 mia. kr. ifølge Landbrug & Fødevarer. En svækkelse af pundet vil på sigt sætte de opnåelige priser under pres, såfremt briterne kan finde billigere alternativer. Dette kan blive svært for briterne, da deres største samhandelspartnere er lande i EU. Derfor må det formodes, at størstedelen af valutaeffekten vil være negativ for briterne selv, mens det vil være mindre negativt for os. Medmindre de sænker forbruget og importen af f.eks. landbrugsvarer, bør der ikke være en altafgørende effekt på valutaudsving for dansk landbrug.
Hvis vi tager udgangspunkt i historiske valutakurser, så er den nuværende valutakurs tættere på de seneste fem års gennemsnit, end kursen var inden afstemningen. Hvis vi regner med den nuværende valutakurs sat i forhold til gennemsnittet for 2015 og eksportværdien for den samlede fødevareklynge, vil værdien af eksporten blive forringet med 1,6 mia. kr. udelukkende med baggrund i den faldende valuta. Denne værdiforringelse forudsætter så, at den danske fødevareklynge »æder« hele kursreguleringen, og at vi indregner den nuværende valutakurs som gennemsnit for hele 2016.
Det bør være muligt at få prisforhøjelser igennem og derved undgå størstedelen af ovenstående regning på de danske landmænds afregnings-noteringer. Der er dog ingen tvivl om, at usikkerheden på et af dansk landbrugs største og nærmeste markeder vil sætte sit præg på dagsordenen de kommende måneder og måske endda år.
