Vårhvedeprisen brager videre mod toppen

Forskellen til vinterhvede er nu 2 US-dollars pr. bushel - det højeste siden 2012

Prisen på USA-vårhvede steg i går tirsdag med hele 5 procent og yderligere med 1,6 procent her til formiddag. Forskellen til vinterhvede er nu 2 US-dollars pr. bushel, svarende til ca 55 kr. pr. hkg  - det højeste siden 2012, hvor den seneste store tørke var.

Prisstigningerne sker efter at tilstanden for den amerikanske vårhvede mandag aften blev nedjusteret dramatisk, fortæller Jyske Markets. Kategorien god/meget var således i forrige uge 55 procent og blev for sidste uge nedjusteret til  blot 45 procent. 

Tørkeproblemerne giver generelt anledning til panderynker for de nordamerikanske farmere. Varmegraderne allerede her i midten af juni, skaber stigende bekymringer om, hvordan temperaturerne udvikler sig, når vi nærmer os højsommeren.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.