Vækst på laktosefri produkter: Laktosemodstand har overhalet glutenmodstand

5,3 procent voksne danskere undgår laktose mod 3,4 procent, der undgår gluten, viser nye tal fra Coop Analyse

I Danmark kan langt de fleste tåle laktose.

Men 5,3% af voksne danskere undgår det, viser nye tal fra Coop Analyse.

Dermed overhaler andelen af voksne i Danmark, der undgår laktose, dem, der går uden om gluten. Sidstnævnte gruppe udgør ifølge Coop Analyse 3,4%.

Det skriver Samvirke.

Væksten i det danske marked for laktosefri mejeriprodukter er på ca. 15% om året, når både drikke- og spiseprodukter tælles med.

Drikkeprodukter alene har en vækst på 25% om året, oplyser Søren Bang Rasmussen, Brand Manager for Laktosefri, Arla Foods til Samvirke.

Ifølge Søren Bang Rasmussen kan forklaringen på, at danskerne i stigende grad fravælger laktose, findes i, at ”Free From” – altså ”fri for” – er en generel trend på tværs af landene i både Europa og Nordamerika.

Forbrugerne vil selv bestemme, hvad der skal være i deres mad, uanset om de har helbredsmæssige grunde til det.

Glutenfri bliver for eksempel valgt både af mennesker, som ikke kan tåle gluten, og af mange, som ikke har fået stillet diagnosen, men som oplever mere velvære, når de ikke spiser gluten. Det samme gælder laktose.

På flere markeder omkring Danmark er markedsandelene for laktosefri produkter på over 10%, mens den diagnosticerede andel i den pågældende befolkning kun er omkring 5%, fortæller Søren Bang Rasmussen til Samvirke.

 

Faktaboks

SÅ UDBREDTE ER ALLERGIERNE

  • Man anslår at antallet af danskere, der har nedsat evne til at fordøje laktose, ligger på mellem 3 og 6%. Nogle af dem vil ikke have problemer med for eksempel en slat mælk i kaffen eller en mindre mængde surmæksprodukt.
  • En meget lille del af befolkningen, 0,2%, har fået stillet diagnosen cøliaki, som er glutenallergi. Det er en alvorlig lidelse, som betyder, at man helt skal undgå gluten.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle