V-politiker: Ny kvægundtagelse begmand til dommedagsprofeter

»Når EU giver Danmark ny kvægundtagelse er det en understregning af, at vi er på rette vej med landbrugs- og fødevarepakken,« siger Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen.

Det er udtryk for, at Danmark i EUs øjne er på rette vej med landbrugs- og fødevarepakken, at EUs Nitratkomité i dag har givet Danmark en ny kvægundtagelse, så danske kvægproducenter fortsat kan gøre brug af en undtagelse, der giver lov til at bringe en større mængde husdyrgødning ud på markerne end EU’s nitratdirektiv ellers tillader.

Det mener Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen.

En begmand

»Jeg er naturligvis glad for at den sag nu er på plads, så kvægbruget kan komme videre. Samtidig er det en begmand og en krystalklar melding til alle de mange dommedagsprofeter, der har været ude med mange forskellige skræmmehistorier, hvor formålet har været at undergrave de positive resultater og forbedringer vi har fået ind med landbrugs- og fødevareaftalen,« siger Erling Bonnesen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle