V-politiker: Ulven bør reguleres i Danmark

Kristian Pihl Lorentzen mener, at ulve bør skydes, hvis de angriber husdyr.

En landmand skal have tilladelse til at skyde en ulv, som angriber hans husdyr. Det mener folketingsmedlem for Venstre Kristian Pihl Lorentzen ifølge TV2 Nyhederne.

Landbrugsavisen.dk har tidligere beskrevet, at problemulve gerne må skydes, men Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vurderer, at det er en naturlig adfærd, når en ulv æder husdyr. Derfor er den formodede ulv, som har tilsyneladende har forvoldet 20 fårs død i Vestjylland de seneste måneder, ikke en problemulv. Vurderingen er baseret på Forvaltningsloven for ulve fra 2014.

"Der jo nogle, der synes, at det er vældigt, at der nu er kommet ulve i Danmark igen efter 200 års pause. Så er vi nogle andre, der er skeptiske og mener, at der er tale om et rovdyr, hvor meget tyder på, at fordelen ved at have dem her langt fra er lige så store som de ulemper og den utryghed, de giver," siger Kristian Pihl Lorentzen til TV2 Nyhederne.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle