Variabel rente er stadig mest attraktiv

Af Jens Kornbeck, analytiker, Agrocura.

Rygterne om, at ECB vil hæve renten før tilbagekøbsprogrammet udløber i slutningen af 2017, har siden centralbankmødet svirret i markedet. Værd at bemærke er det, at der aldrig har været tale om, hvilken rente der skal hæves. Aktuelt er indlånsrenten (den rente medlemslandendes centralbanker får/skal betale ved at have pengene stående i ECB) på -0,4 pct. og repo (styringsrenten) er på 0,0 pct. At hæve repo renten og dermed de korte renter på nuværende tidspunkt samtidig med, at der bliver købt statsobligationer tilbage for 450 mia. kr. om måneden, stikker i to så forskellige retninger, at det er helt utænkeligt.

Dernæst stikker snakken om de stigende renter imod den retorik, som ECB meldte, da de forlængede tilbagekøbsprogrammet, da de på det tidspunkt sagde, at repo renten ville være uændret i et godt stykke tid efter, programmet er slut, frygten for at kvæle det nuværende opsving er dermed for stor til, at repo renten hæves.

Hvis der er en rente, der bliver hævet, er det mest sandsynligt, at det er indlånsrenten. Vi mener derfor, at man med ro i maven kan have variabel rente, da den vil være lav et godt stykke tid endnu.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle