Venstre vil have landboformand i Folketinget

Formanden for LandboSyd vandt i aftes afstemningen og afløser forsvarsminister Peter Christensen.

Formand for LandboSyd, Mogens Dall, blev torsdag aften valgt som ny folketingskandidat for Venstre i Aabenraa-kredsen. Han afløser forsvarsminister Peter Christensen, som efter et dårligt valgresultat sidste år ikke ønsker at genopstille. Det skriver LandboSyd på sin hjemmeside.

 

Mogens Dall fik 82 stemmer af de 128 afgivne stemmer, og han roste efter afstemningen modkandidaten, 23-årige Eva Camilla Eva Jørgensen:

»Du har din tid foran dig, og du kan gå herfra med oprejst pande,« sagde Mogens Dall.

12 i spil

Kredsformand Leif Andersen fortalte på mødet, at der i processen frem mod valget var 12 mulige kandidater i spil.

Ifølge JydskeVestkysten var det mere Venstre Senior end Venstres Ungdom, som var kommer til afstemningen. Derfor var Eva Camilla Jørgensen da også ganske tilfreds med forløbet – trods alt:

»Mogens er populær hernede, og han er mere kendt. Så jeg havde set den komme. Men jeg synes, jeg fik et godt stemmetal. Jeg har lært en masse, og jeg kommer igen,« sagde hun til avisen.

 

Cand. en hel masse

Mogens Dalls beskrivelse af sig selv i løbet at mødet lød bl.a.: »Jeg er ikke cand. polit. Jeg er cand. en hel masse.«

Han fortalte, at kampagnematerialet bl.a. kommer til at omfatte en køleskabsmagnet i dankort-format og med teksten: Jeg hænger ved.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle