Debat om problemdyr har givet skæv byrdefordeling. Landmænd skal ikke bære ansvaret alene, mener professor.
Vilde dyr og fugle kan forårsage skade på landmandens afgrøder, give støjgener, true sårbar natur og flysikkerhed. Sådanne hyppige beretninger har givet genlyd i mange år sammen med krav om, at bestandene skal reduceres. Andre forsvarer dyrene med, at de er naturligt forekommende i Danmark, og at problemerne er landmændenes egen skyld.
»Der er kommet en skæv byrdefordeling. Så bliver der spillet op til en politisk diskussion, som har ført til en øget polarisering i samfundet og et politisk tomrum,« siger professor i vildtøkologi Jesper Madsen, Center for Adaptiv Naturforvaltning, Aarhus Universitet.
Bløde konflikten op
Jesper Madsen forklarer, at der skete et skift af natursyn i 1960-80erne, hvorved konflikten mellem naturbeskyttelse og erhvervsinteresser opstod, og som førte til politiske beslutninger og lovgivning, som gav arterne bedre vilkår.
»Vi har set nogle udviklinger af bestande, som er kommet bag på os og udløst konflikter; krondyr, der spreder sig, og bramgæs, der vokser eksplosiv i antal. Men vi skal huske på, at det er os som samfund, der har ønsket denne udvikling, men vi har ikke set tilstrækkeligt langt frem og haft de rigtige redskaber til at undgå konflikter,« siger han.
Landmænd kan få betydelige markskader forårsaget af f.eks. gæs og krondyr. Omvendt søger især mange inde fra byen den vilde natur og kan lide at opleve store flokke af gæs og se krondyrene på engene.
»Jeg tror ikke, den almindelige bybefolkning har en indsigt i, at der er en bagside af medaljen. Hvis de vidste mere om konsekvenserne, tror jeg, de ville have en større forståelse for at finde en løsning,« siger han. Kun ved at forstå, hvad der ligger bag en given konflikt og forsøge at bløde denne op, mener han, at det er muligt at finde en langsigtet løsning.
Kortvarigt hold-kæft-bolsje
Jesper Madsen fortæller, at både Holland, Belgien, Danmark og Norge er blevet enige om at reducere bestanden af kortnæbbede gæs til et niveau på omkring 60.000 gæs ved hjælp af en international forvaltningsplan, hvor virkemidlet er en velorganiseret jagt. Han mener, at vi bør arbejde for lignende løsninger for andre problemdyr, men med sideløbende evaluering af, om vi opnår det, vi ønsker. Derfor er det vigtigt, at parterne sætter sig sammen om et fælles mål. Ellers bliver vores håndtering af problemerne »et kortvarigt hold-kæft-bolsje«, som han selv udtrykker det, fordi myndigheder og politikere indtil videre ikke har gennemtænkt, hvilke samfundsmæssige konsekvenser det kan få ved ikke at finde en løsning, der batter nok.
»Hvis der ikke er samfundsmæssig opbakning til reducering, så skal landmændene have nogle tilskudsordninger, ellers bærer de byrden alene,« afslutter han.
