Video: Får hjem efter seks år - så mange kg uld røg af

Efter seks år er et stædigt får endelig blevet klippet.

Australiens outback er ikke et dårligt sted at flygte hen, hvis man forsøger at slippe for at blive klippet. Det kan fåret Sheila skrive under på.

I 2010 stak Sheila af fra sin ejer ind i et tæt skovområde nær Hobart på Tasmanien, men på trods af, at hun flere gange blev set af de lokale, så skulle der gå seks år før det lykkedes at fange hende.

Det var dog meget heldigt.

Da Peter Jones, en lokal mand, i sidste uge fandt hende, var hun kommet ned i en smal vejgrøft, men kunne ikke komme op igen på grund af den store mængde uld, hun bar rundt på efter seks år i friheden.

Sheila blev reddet hjem til sin ejer, Derek Turvey, og er trods den ekstra uld sund og rask.

I første omgang blev det vurderet, at ulden sammenlagt ville veje omkring 30 kg, men da den professionelle fåreklipper, John Alomes, var færdig med at klippe Sheila fri, var der 'kun' omkring 21 kg uld på vægten.

Utroligt nok er det kun cirka halvvejs til verdensrekorden, der blev sat sidste år, da et andet australsk får, Chris the Sheep, blev fundet efter syv år i vildmarken. Han bar rundt på cirka 41 kg uld, en voldsom mændge, der var ved at slå fået ihjel.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu