Video: Hvededyster vil vækstregulere to gange

Mød planteavlskonsulent Troels Toft i magasinet Marks konkurrence om at blive Innovationsmester i Hvededyrkning 2017. Han fortæller i videoen, at han vil vækstregulere sine hvedeparceller med 0,75 liter CCC i vækststadie 31, og igen i forbindelse med sprøjtning mod svampesygdomme i hveden.

Troels Toft er planteavlskonsulent hos Patriotisk Selskab og en af fem eksperter, som DLG har udfordret til en dyst om at blive Innovationsmester i Hvededyrkning 2017.

Frem til høst skal de seks deltagere i konkurrencen pleje hveden efter alle kunstens regler og dyste om at opnå det bedste resultat på bundlinjen. Vinderen er den, der får det bedste nettomerudbytte pr. hektar.

I videoen kan du høre Troels Toft fortælle, at han regner med at høste 12-13 ton hvede pr. hektar i sine parceller på Sejet Planteforædling. Han tildeler i alt 230 kg N pr. hektar til sin Benchmark hvede.

Som den eneste deltager i konkurrencen vil han vækstregulere hveden to gange. Første gang lige efter påske, når hveden er i vækststadie 31, og anden gang i forbindelse med at hveden sprøjtes mod svampesygdomme.

Læs mere i magasinet Mark

Magasinet Mark følger de seks konkurrencedeltageres dispositioner helt frem til høst, hvor vinderen af konkurrencen kåres. På DLG Innovation 21. og 22. juni kan du se parcellerne og diskutere dyrkningsstrategi med de seks deltagere i konkurrencen.

Deltagerne er:

  • Troels Toft, Patriotisk Selskab
  • Finn Olsen, Sønderjysk Landboforening
  • Jacob Møller, LandboNord
  • Lars Skovgaard Larsen
  • Vkst • Anders Green, DLG
  • Carsten Fabricius, LMO.

Ud over de månedlige artikler fra konkurrencen i magasinet Mark kan du følge de seks deltagere, som på skift hver uge vil lægge en video ud her på www.markplus.dk.

Her fortæller de om aktuelle faglige emner i hvedemarker i de områder, de arbejder i som planteavlskonsulenter. Alt sammen for at højne fagligheden og sætte fokus på hvededyrkningen i Danmark.

Afstemning

Vækstregulerer du hveden?

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.