Video: John Deere måtte trækkes fri af 'storebror' - vi har aldrig høstet på så våd bund før'

For godt en uge siden hjalp Christiansminde Multisite en nabo med høsten af vinterbyg - på en meget våd mark i nærheden af Aalborg.

På gården Christiansminde Multisite sprang i sidste uge til til da en nabo havde brug for hjælp til høsten af 18 hektar vinterbyg.

"Der stod blankt vand nogle steder i mellem kornet så vores nabo ringede til os for at få hjælp, fordi vi har en bæltemejetærsker," fortæller forvalter ¨på Christiansminde Multisite, til Landbrugsavisen.dk, da vi ringer for at høre ind til historien bag videoen.

Der var lige faldet 80 millimeter regn dagen før så det var meget vådt. Det var både første - og sidste gang traktoren blev kørt ind på marken at den sad fast.

"Vi syntes ellers der så rimelig tørt ud der, så det var derfor vi turde, men vi tog fejl. Resten af tiden lod vi traktoren blive ude på vejen, hvor mejetærskeren læssede af," siger Christian Sommerlund.

Hans nabo har bare en gammel 16 fods Dronningborg 4900 så brug for hjælp havde han.

"Det var frygteligt vådt. vi har i hvert fald ikke prøvet at høste på så våd mark før - og jeg håber heller ikke vi kommer til det,"siger han.

Høsten af de 18 hektar tog ca. 6 timer.

Besværlig høst

På Christiansminde Multisite dyrker de 750 hektar med traditionel svinegårdssædskifte, hvede, raps, rug, byg og lidt hestebønner.

Langt det meste af høsten bliver brugt i svinebesætningen. Indtil videre er der kun høstet 100 af de 750 hektar.

"Ja, så vi kan roligt sige vi har lang vej igen igen," siger Christian Sommerlund.

Han håber stadig på bedre vejr.

"Indtil nu har det jo været besværligt, men det gået ok. Men det har bare være meget frem og tilbage," siger han.

 

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle