Klaus Noe og hans personale bruger kun tre foderkurver i drægtighedsstalden, men det er tilstrækkeligt til at sikre et stabilt huld.
I farestalden er det sjældent, at en so får mere end otte foderenheder. Alligevel har søerne kun et lille vægttab i dieperioden.
»Vores filosofi er, at alle søer skal æde op i farestalden. Slikker de ikke krybben, reducerer vi fodermængden 10-20 procent«, fortæller driftsleder Simon Hedegaard.
Det er deres erfaring, at højere foderstyrke fører til forstoppelse hos mange søer.
Fremgangsmåden kræver dog, at foderet bliver reguleret to gange dagligt. Det tager naturligvis tid, men omvendt sparer det tid med at tømme krybber, og med at få startet søer op igen.
Alligevel går langt de fleste søer til løbeafdelingen i et passende huld. Når de forlader løbeafdelingen bliver en del af søerne rygspækskannet, og derefter placeret på en af de tre aktive foderkurver, der gælder for søer og gylte mellem dag 28 og dag 90.
»Det sker yderst sjældent, at vi efterfølgende flytter en so, fra den foderkurve vi placereder den på dag 28«, siger driftslederen.
I drægtighedsstalden får gylte og små søer en mere energirig foderblanding end ældre søer.
Begge blandinger indeholder dog 10 procent roepiller, som sikrer en god mæthed og dermed rolige søer i drægtighedsstalden.
Faktaboks
Klaus Noe
- Lemvig
- 1.800 søer
- Transponderfodring
- Hjemmeblandet tørfoder
- Udfodres med SpotMix-anlæg
- Smågrise på anden ejendom
Relaterede artikler
Kommentarer