Video: Sådan præsenteres dansk landbrug i udlandet

Ny video viser morgendagens landbrug i Danmark for udenlandske journalister.

Forberedelserne er allerede godt i gang til den kongres, der i 2020 skal vise op mod 200 udenlandske journalister, hvad den danske fødevareklynge er og kan.

Det sker under temaet ”farming today for the society of tomorrow” og er arrangeret af Danske fødevare- og landbrugsjournalister.

Onsdag formiddag viste foreningen en video på en tilsvarende international kongres i Holland om ”de hollandske rødder” for at tiltrække interesse for den danske kongres i 2020.

Og hvad skal så trække journalister fra op mod 40 lande til Danmark?

Videoen viser, store maskiner, biogas, specialproduktioner, miljøteknologi, svine- og mælkeproduktion, som er et skridt foran udviklingen på bæredygtighed, miljø og dyrevelfærd i forhold til europæisk standard.

Desuden ser man danske landskabsbilleder i solskin, hvor alting tager sig allerbedst ud.

Klik selv og se, hvad der skal lokke udenlandske landbrugsjournalister til Danmark.
 

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle