Video: Vækstregulerer ikke hveden - trods 250 kg N pr. hektar

Mød Anders Green Hansen fra DLG i magasinet Marks konkurrence om at blive Innovationsmester i Hvededyrkning 2017. Han fortæller i videoen, hvordan han vil holde sin Creator-brødhvede på benene med 250 kg Kvælstof uden vækstregulering.

Anders Green Hansen er seniorkonsulent hos DLG en af de seks kombattanter, der dyster om at blive Innovationsmester i Hvededyrkning 2017.

Frem til høst skal de seks deltagere i konkurrencen pleje hveden efter alle kunstens regler og dyste om at opnå det bedste resultat på bundlinjen. Vinderen er den, der får det bedste nettomerudbytte pr. hektar.

I videoen kan du høre Anders Green Hansen fortælle, hvordan han vil undgå lejesæd, på trods af at han tilfører 250-260 kg N pr. hektar til sin Creator-brødhvede, som han ikke må vækstregulere. Du kan også høre, hvornår han vil placere sine to planlagte sprøjtninger mod svampesygdomme.

Læs mere i magasinet Mark

Magasinet Mark følger de seks konkurrencedeltageres dispositioner helt frem til høst, hvor vinderen af konkurrencen kåres. På DLG Innovation 21. og 22. juni kan du se parcellerne og diskutere dyrkningsstrategi med de seks deltagere i konkurrencen.

Deltagerne er:

  • Troels Toft, Patriotisk Selskab
  • Finn Olsen, Sønderjysk Landboforening
  • Jacob Møller, LandboNord
  • Lars Skovgaard Larsen, Vkst
  • Anders Green, DLG
  • Carsten Fabricius, LMO.

Ud over de månedlige artikler fra konkurrencen i magasinet Mark kan du følge de seks deltagere, som på skift hver uge vil lægge en video ud på www.markplus.dk.

Her fortæller de om aktuelle faglige emner i hvedemarker i de områder, de arbejder i som planteavlskonsulenter. Alt sammen for at højne fagligheden og sætte fokus på hvededyrkningen i Danmark.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.