Vil forhindre at landbrugsstøtte strander ved længstlevende ægtefælle

Nu er det lettere at videreoverdrage betalingsrettigheder fra uskiftede dødsboer, melder NaturErhvervstyrelsen.

"Vi vil gerne forhindre, at betalingsrettigheder strander hos den længstlevende ægtefælle, fordi vedkommende ikke ønsker at søge grundbetaling. Vi har derfor gjort det nemmere for den længstlevende ægtefælle i et uskiftet dødsbo at lade fx en konsulent håndtere betalingsrettighederne."

Sådan forklarer Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.

Da de ikke ved, om den længstlevende ægtefælle i et uskiftet dødsbo vil søge om grundbetaling, vil de fortsat flytte betalingsrettighederne fra afdøde til længstlevende ægtefælle.

Styrelse kan oprette fuldmagten

I de tilfælde, hvor den længstlevende ægtefælle ikke selv vil søge om grundbetaling, kan de oprette en fuldmagt i Tast selv-service til en konsulent eller en anden repræsentant for den længstlevende ægtefælle. Fuldmagtshaver kan herefter videreoverdrage betalingsrettighederne til en ny ejer.

Hvis de skal oprette en fuldmagt til en konsulent eller anden repræsentant, forudsætter det, at styrelsen modtager en papirfuldmagt og en skifteretsattest.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle