Forskellen mellem gennemsnittet og de 5 procent bedste er på 55 øre pr. kg mælk - eller 825.000 kr. for en gennemsnitsbedrift med 1,5 mio. kg mælk.
Landmænd og rådgivere burde fokusere mere på omkostningerne ved at fremstille et kilo mælk og mindre på dækningsbidraget. Det mener Niels Bruun Rudolph, Skejby, og chefkonsulent Claus Bech Jensen, Kolding Herred Landbrugsforening.
»Dækningsbidraget pr. ko har været et efterspurgt nøgletal i årsrapporten, og ofte er et godt dækningsbidrag også ensbetydende med et godt resultat, men ulempen ved at fokusere ensidigt på dækningsbidraget er, at det svinger med mælkeprisen, som landmanden ikke kan gøre noget ved.
Fremstillingsprisen varierer derimod meget lidt år for år, viser Business Check Kvæg,« siger Niels Bruun Rudolph.
Stabil fremstillingspris
De bedste fem procent af bedrifterne har gennem flere år evnet at effektivisere og fastholde en stabil fremstillingspris på kr. 2,10-2,20 pr. kg EKM, når alle omkostninger er medtaget,« siger han.
I fremstillingsprisen indgår foruden stykomkostningerne også løn inklusiv ejeraflønning, kontante kapacitetsomkostninger samt kapitalomkostninger. Derfor er fremstillingsprisen et meget bedre udtryk for bedriftens evne til at udnytte sine ressourcer end dækningsbidraget, mener han.
Ved at se på fremstillingsprisen i stedet for dækningsbidraget flytter man fokus over på det, som landmanden selv har indflydelse på.
Besparelse på 825.000 kr.
Omkostningerne ved at fremstille et kilo mælk er også et godt nøgletal, når man skal sammenligne sig med andre.
Den gennemsnitlige fremstillingspris er steget med 15 øre pr. kg over en fireårig periode, og forskellen mellem gennemsnittet og topfem er nu på ca. 55 øre.
»For en gennemsnitsbedrift med 1,5 mio. kr. kg mælk kan det betyde en mulig besparelse på 825.000 kroner. Det er en merindkomst, som vil glæde de fleste,« siger han.
Han anbefaler derfor, at man får beregnet sin fremstillingspris og bruger den aktivt i årsrapporten og budgettet.
»Det er en ledelsesopgave at have for øje, at de daglige handlinger, effektiviteten, investeringer, vedligehold, låneoptagelse osv. skal tjene det formål at sænke fremstillingsprisen – og et godt mål er at benchmarke sine egne tal med de bedste 5 procent.
Hvad kan du så selv gøre? Det handler først og fremmest om at rette fokus på det, som flytter mest, og det vil typisk være: Mælkeydelse, foderudnyttelse, udnyttelse af mandskab og staldanlæg, miljøgodkendelser osv. Alt sammen forhold, hvor du som driftsleder selv har direkte indflydelse.
Vinderne i det kvotefrie mælkemarked bliver i det lange løb de bedrifter, som kan fremstille mælken til lavest mulige enhedsomkostninger.«
