Landmænd: Sådan er det at have landbrugselever

Landmænd fra LandbrugsAvisens undersøgelse sætter ord på, hvordan det er at have elever.

Her er et udpluk af landmænds egne kommentarer fra undersøgelsen.

• For nogen er det noget af et chok pludselig at skulle være på arbejde 37 timer om ugen.
• Løn på skoleophold skal være SU, og betalt af staten:
• Jeg ville gerne have danske elever men pga. den dårlige økonomi i svineproduktionen har jeg valgt Rumænske praktikanter
• Eleverne bliver dyre når man også skal betale skoleophold. Det er svært at få nok ud af de unge elever da de slet ikke har nogen ide om hvad de kommer ud til. og det hjælper ikke at de skal længere på skole, lønen skal bare være efter at der skal være tid til at tage sig af dem.
• Jeg forsætter ikke med elever pga. Løn og mit lønugift total bliver for høj, da skal have ca. 100 timer mere om mdr. 2 elever dur ikke da de ikke kan være alene. Oplæring belaster formeget, og derved bliver total lønniveau for højt med den økonomi som der er i landbruget.
• skal have su-ligende løn og når de er på skole så er det su.
• Det er et kæmpe problem at elever starter på 2 hovedforløb 1 sep, hvor vi har mest travlt.
• Løn under skoleophold skal sænkes.
• mange danske elever er for dårlig forberedte
• Der er pt. ikke økonomi til at have en elev. Der skal både betales løn under skoleophold og gives løn til en anden når eleven er på skole.
• Hvis man er uheldig ikke at få ansat en elev af den bedste 1/3 del, så er lønnen alt for høj. Der er ikke plads til en gennemsnit elev eller derunder. Det er er ærgerligt. Nogle har jo brug for mere oplæring end andre. Nogle skal også være 20 år, før de kan modtage seriøs læring.
• Specielt efter 1. hovedforløb er lønniveauet for højt i forhold til elevens viden og kompetencer.
• Hvis vi skal have elever skal lønnen ned og vi skal ikke have udgifter når eleven er på skole .Jeg har haft elever i 40 år og jeg har har den sidste elev med de aftaler som de meget dårlige forhandler der har forrhandlet med 3F.
• Kunne lønnen differentieres mellem praktik og skoleophold. Det er trods refusion en rimelig høj udgift at afholde, mens eleven er på skole.
• Nogle elever mangler helt forståelsen for at når man arbejder med dyr kan der komme uforudsete situationer der gør at arbejdsdagen bliver anderledes end man måske planlagde " i går" og at weekend arbejde skal tages seriøst, koen skal jo malkes/ fodres 7 dage om ugen, så må man feste når man har fri, også det med at der nok er en anden der gør færdig/ eller ordner det man ikke lige synes er så sjovt.
• Det varierer meget, hvad de kan og hvor meget de har prøvet. (svar 9-11)
• Det er helt urimeligt vi skal give fuld løn under skoleophold, især for udenlandske elever de burde få SU
• Elevlønnen særligt når de er på skole er for høj. Det fordyrer ansættelsen af en elev urimeligt.
• Noget svært, når de unge kommer helt udefra, skal lære alt fra bunden, også helt elementære ting, som at møde til tiden, arbejde under ansvar, tingene skal laves uanset om man har lyst eller ej, der skal også fodres søndag morgen, selv om man har været ude lørdag aften osv
• Elevløn på skole er for høj, for meget der ikke bliver refunderet. Løn under praktisk ok.
• Det er elevens indstilling til arbejde der nogle gange er helt skæv.
• Eleverne skal ned på en løn lignende SU, jeg har haft 3 møder her lokal hvor både 3F og folketingspolitikere var med. Alle var enige om at eleverne var for dyre. Vi kunne bare ikke få en fælles løsning på hvordan det skulle løses.
• Vil kun have de elever jeg kan se kan og vil. Har haft rigelig med elever tidligere der ikke var gode nok fra start og ikke har bidraget med noget i 1 praktikperiode.  Det giver jeg ikke længere. 
• Rigtig dårlig ide at praktiktilskud er taget bort.
• Der skal bruges meget tid på de unge, de er ikke klart til at tage fat, og tror at det er et halvtids job de kommer til, er mere inde i rettigheder end hvad vi andre forventer af dem
• Jeg har haft 5 elever de sidste fem år.  Måske det er den sidste jeg har nu, da lønnen og omkostninger til nye grønne elever slet ikke står mål med udbyttet fra eleverne. 
• Skoleopholdet er dyr, de 80% af lønudgifterne bliver ikke refunderet
• Jeg er tvunget til at sælge bedriften da jeg er økonomisk på røven øv
• Jeg synes det er blevet ret dyrt at have elever. 
• Der bruges forholdsvis lang tid på at lære de unge at være lønmodtagere. At der er forpligtigelser ved et ansættelsesforhold og dermed ikke altid muligt at vælge fra og til, fordi opgaverne skal løses.
• Det varierer MEGET hvad eleverne kan. Er ked af at måtte skrive dette, men nogen elever har ikke det fornødne intellekt til at forstå hvad det er de har med at gøre. Skal den type medarbejdere sluses ind - så er elevlønnen i forhold til hvad der bidrages med.  Beklager ......
• Særligt hvis det er elever der ikke selv kommer fra et landbrug.
• Det kræver meget af lederen at have elever.
• Man kan ikke slippe af med en elev hvis ikke det går. Eleven har desværre altid ret. 
• Elevlønningerne for landbrugselever afspejler på ingen måde det gennerelle lønniveau for medarbejdere i landbruget i dag. Dette er ikke kun i forhold til udenlandsk arbejdskraft, men også i forhold til danske medarbejdere. Overarbejdstakster og weekend tillæg står slet ikke mål med virkeligheden. Det er kun økonomisk muligt at have elever, hvis man afholder dem fra alt arbejde ud over 37 timer. Dette vil betyde en ringe oplæring, hvor man ikke kommer til at deltage i alle arbejdsopgaver. Desuden er det en nødvendighed at man også kan trække på denne del af arbejdsstyrken når weekender og travle perioder skal besættes med mandskab.
• Der er forskel på hvad elever kan når de starter måske var det en ide med en startløn de første 3 mdr af praktikken , og så hæve lønnen derefter - for selvfølgeligt skal vores elever have en løn som svarer til elever i andre brancher
• Især omkostningerne til skoleophold, er blevet for dyre, gennem de senere år. Jeg har frem til 2014 udelukkende anvendt danske elever, men det er nok slut nu.
• Der er meget stor forskel mellem eleverne,men der er nogle som kan for lidt.
• Der vil selvfølgelig altid være stor forskel på eleverne, men lønnen er for stor, når man ser på hvor meget tid, man bruger på at forklare og vise tingene. Og så bliver der altså ødelagt en del flere ting, og en del ting der ikke bliver observeret :-)
• Jeg synes måske ikke lønnen er for høj i praktik perioden, men det giver ingen mening at eleverne skal have 3 gange SU på skoleforløbene.
• De fleste unge er ikke selvhjulpne nok, især drenge mangler power, det går jo nok., man oplever meget sjældent, at de går forrest når der er noget fysik, 
• Der er for stor forskel på kvaliteten af elever. De dygtige kan tjene deres løn, men det kan de 60-70% ikke. Så måske en lavere grundløn til dem.
• Eleven har ikke mulighed for at være lønsom. Som læremester bliver man ikke værdsat for den tid og risiko man bruger på en elev da den er 0 kr værd..
• Landbrugsskolerne er useriøse.
• Elever skal vide, at der forventes noget af dem før de begynder i ny plads.
• Det er en udbredt misforståelse, at det kun er skolen som skal forberede eleven på praktikopholdet. Den uddannelsesansvarlige landmand har samme pligt til, at forberede eleven på skoleopholdet .
• Egentlig er elevlønnen ikke for høj. Det er vores indtjening der er ALT for lav.
• Det er et administrativt "bøvl" at have en elev og der er for mange regler om hvad en elev må lave. Den elev vi har nu er rigtig dygtig og fleksibel.
• Der er meget forskel på eleverne, der for er der ikke et entydig svar på spørgsmålet.
• Mangler forståelse om hvordan det forgår, man kan jo ikke bare køre hjem hvis en ko er ved at kælve
• Min elev har arbejdet som skoledreng ved mig. Han er derfor forberedt og jeg ved med sikkerhed at han kan bidrage ift løn. Der er for mange elever, som ikke kan noget som helst. Der er lønniveau alt for højt. Jeg vil kun være praktikplads for unger, som har haft deres fritidsjob ved landbrug,
• Det er dyrt at have elever. Jeg har lige haft 1 på hovedforløb 2 i 5 måneder. Det kostede mig mig kr. 72.000 efter modtaget lønrefusion.
• Elevernes holdning til arbejde og mængden af arbejde har desværre bevæget sig i den forkerte retning - set fra min stol. Det er så mange faldgrubber ved at have elever at jeg er sikker på at det får mange til at vælge elever fra.
• Der skal være lavere løn under skoleophold. ellers stopper vi med at have elever.
• Der er stor individuel forskel på elever og på landbrugsskolernes strukturering. Pt en god oplevelse, men tidligere oplevet ikke tilfredsstillende indsats fra både elev og skole.
• Der er en kæmpe forskel på hvad det er for en elev man får ud, så forberedelsen på skolerne er ikke det alt afgørende. "Viljen til at ville" har en endnu større rolle
• Vi tager kun elever som vi kender godt i forvejen, og-eller elever som 100% ved hvad de vil.
• Elevlønen er alt for høj på de sidste trin i forhold til mindstelønen, så fremover bliver det en ufaglært til mindsteløn med mulighed for at lave individuelle aftaler, da overarbejds satserne er alt for høje.
• Er på vej ud af erhvervet. Men har de sidste 45 år haft ca 50 danske som udenlandske elever som også har fået kost og logi hos os. Vi har stort set været godt tilfreds med dem.
• Det er blevet alt for dyrt at have elever fra DK.
• Der bør ikke være fuld løn under skoleophold. Burde være SU.  
• Umiddelbart er lønnen ikke det afgørende, det er mere det vi får for lønnen... Så synes jeg også det er forkert at de skal have samme løn under skoleopholdet...
• Der er for mange umotiverede og for alt i verden uinteresserede elever.... Det er en skam, da vi rigtig gerne vil hjælpe med at uddanne eleverne og det synes jeg er noget sjovere hvis de udviser en interesse for deres egen uddannelse/arbejde... Håber der kommer fokus på de kære elever ved denne undersøgelse...?? Lønnen er for høj i forhold til deres livserfaring/alder. 
• Når vi har de udlandet ,Romener er ældre og har løst til at lære noget  
• Det er hele opdragelsen, den er galt med. mangel på ansvarsfølelse, selvstændighed, forståelse for opgaver skal udføres også når det ikke er sjovt, eller man er træt.
• De er meget forskellige, men lønnen gør det svært for den tunge ende som er stor. Ligeså med skolernes tidspunkter som tilfreds stiller skolen mere end praktikpladsen. Lønnen på skolen er også for stor ligesom de gerne vil have dem på studieture, som man sjovt nok mener, er mest rimeligt at værten betaler.
• Jeg er meget åben og villig men min indtjening eller mangel på gør at jeg skal have noget til gengæld.
•  for dyrt at have elever skole opholdet er for stor en omkostning, mener de bude have SU i stedet
• det er et problem omkring skoletidspunkter, passer dårligt af hensyn til arbejdspræs, skolen skal være mere hjælpsom til at finde elever der er klar til uddannelsen.
• Der er ikke længere plads til at tænke uddannelse af de unge, hvor de prøver mest muligt i praktiktiden. Nu gælder det færre funktioner, så mest muligt af lønnen kan tjenes. Unge unde erfaring (dem der har mest brug for praktikken) tager vi ikke, p.g.a. lønomkostningerne. SU under skoleophold og en mindsteløn i praktiktiden, i omegnen af SU, ville løse problemet med praktikpladser. Hvorfor skal nogle unge have tårnhøje betalinger under skole og praktik, mens andre af deres jævnaldrende lever af SU under hele uddannelsen (F.eks. lærer- og sygeplejerske uddannelsen) Deres leveomkostninger er vel de samme.
• Synes skolerne skulle have et tjek ark vi skal igennem når de er i praktik, mange elever lære for lidt i deres praktik, havde man et tjek skema, var det nok også nemmere at spørge chefen, hvis han havde glemt noget! 
• Vi udfaser elever grundet for høj løn, besværlige lønregler og for fagforeningspræget
• Lønnen og overenskomsten er et problem. Vi har pt. en elev der på 10 måneder har rundet 100 sygedage, med udsigt til flere. Vi skal bare betale ved Kasse 1, og kan kun komme ud af Uddannelsesaftalen, ved at betale en bod på 30.000 kr. Selvom eleven har mistet engagementet og interessen, skal vi lægge navn og økonomi til at hun kan færdiggøre uddannelsen. Hvor er alm. sund fornuft i det??
• Halvdelen af den danske fødevareproduktion er på vej til at forsvinde til andre lande, hvor produktionsomk. er betydelig lavere. Så det var bedre, at begynde at fortælle næste generation, at der ikke er behov for samme omfang af arbejdskraft i landbruget i fremtiden.
• Generelt er lønnen for høj i forhold til en uddannet
• SU på skole ophold bør være en mulighed.
• Der bør ingen udgifter være når eleven er på skole
• Der bør fra uddannelsesstederne strammes op på det at hverdag ikke er en" fest "  og man bør være seriøs hvis det er landbruget man vil videre med, mange vælger landbruget for de tror det et store maskiner og god løn i forhold til mange andre uddannelser, også  kan spørge om fri hver gang kammerater fra andre erhverv skal feste, for så er det nok det forkerte man har valgt, der er desværre alt for mange der vælger landbrugsuddannelsen  uden at have egentlig interesse for det, det må være skolernes opgave at motivere eleverne eller råde dem til at gå andre veje
• Det er ikke kun lønnen den er gal med, men også alle østarbejdernene  der kommer
• Efter flere år uden dansk elev, har vi nu taget en fra 1 juli. Ellers har vi kun brugt Rumænske elever i årevis og har været godt tilfredse
• Når man har malkekøer er der pga malkning en del timer i weekend, hvilket hurtigt bliver ret dyrt i løn med alle tillæggene. Desuden finder vi det grotesk, at man skal have tillæg for at arbejde med dyr i en uddannelse som netop går ud på at passe dyr.
• En skam, at jeg ikke kan finde plads til en dansk elev. Har kun Rumænere og de fungerer godt sammen. 
• Jeg tror der skal et politisk indgreb til,med den danske model bliver der ikke nogen brugbar løsning. Det er sørgelig at der på den måde ikke er brug for vores unge mennesker, de må føle sig til overs. De  ville nok hellere have en elev plads og så måske nøjes med SU 
• Det er urimeligt at man skal betale ferie der ikke er optjent og i skoleperioden burde det være SU når de skal have så høj læn i praktik
• Vi har danske elever og været praktikvært for Asmildkloster Landbrugsskole siden 1984.  vi har selv 3 børn der jo også gerne skulle have en praktikplads, derfor har vi danske elever, men kunne godt blive lidt misundelig på dem der har udenlandske elever/arbejdskraft, da de får mere arbejde ud af dem .
• Jeg overvejer i øjeblikket!!  at nå min nuværende elev er færdig med praktik hos mig, vil jeg ansætte en fag eller ufaglært til at hjælpe på bedriften.  Jeg syntes at en faget som helhed skal dele udgifterne til nye elever  Feks  50 % tilskud fra andre arbejdsgiver der ikke har elever
• Det er super irriterende at lønnen skal stige når de kommer på skole. Lønnen her burde max være det samme som refusionen.
• Lønnen til elever er for høj og de totale udgifter burde minskes. der burde ikke være løn når de går i skole
• Problemet med den nuværende elevløn er, at den er for høj til elever, der ikke har erfaring fra landbrug, inden de bliver elever. Vi har indtil nu kun haft elever, der har erfaring i forvejen.
• Eleverne er slet ikke modne nok
• Eleverne tror stadig de er i folkeskole
• Vi skal have tiltrukket dygtigere og mere kompetente elever, der har et intellekt der kan modsvare det store ansvar det er at have med dyr, natur og maskiner.
• Det ville være rigtig godt, hvis regeringen indførte tilskud til praktikpladser igen (50.000,- kr. pr år) det ville helt sikker medføre flere praktikplader. Der gives alligevel tilskud til mange mærkelige ting i vores samfund, men her giver det mening.
• Største problem er overenskomst med 3F
• Vi havde før et udmærket system, hvor landboungdom og LF fastsatte løn og arbejdsvilkår for elever. Der var altid elevpladser nok. Jeg har den holdning at 3f har ødelagt meget ved landbrugsuddannelsen. Som bl.a. også ses på udbuddet af praktikpladser.  
• Jeg ansætter min gamle elev her til efteråret fordi han er dygtig og selvstendig og færdig på skolen, fremfor at ansætte en uerfaren lidt billigere elev.
• Det er klart at den gamle bonusordning for elever gjorde nye elever mere "konkurrence dygtige" over for udannede elever.
• Jeg kan ikke forstår at landmanden skal betale løn i skoleperioden. Hvorfor kan eleverne ikke få SU i skoleperioden?
• Lønnen til eleven skal meget længer ned
• Jeg har haft mange dygtige elever, reglerne skal bare laves om
• Find et meget mindre bureaukratisk system hvor jeg betaler løn når de arbejder og når de er i skole betaler det offentlige lige som studenter!!!
• Der er blevet for meget bøvl ved at have østeuropæere ansat, for ellers er de mere arbejdsomme og pligtopfyldende  end danskere, og de er aldrig  syge.
• Mener omkostningen til udd. af unge bør udlignes mere blandt  alle, for vi har alle en stor behov for udd. unge.
• Det er et problem, at flere skoleforløb starter i august og september, hvor der er er ekstra travlt og også mulighed for de unge for at få prøvet deres færdigheder af.
• Hvis jeg skal tage 1 elev mere skal lønnen 10% ned og den dobbelte ferie penge forpligtigelse for 1 års elever fjernes
• Konkurrencen fra nogle meget ydmyge og taknemmelige østeuropæere er stor. 
• eg mener det er for dyrt at ansætte elever i forhold til deres kvalifikationer som det er nu
• Det er et meget vigtigt emne som vil løse mange samfundsproblemer for de unge.
• Få det ændret hurtigst muligt så der er økonomi i at have en dansk elev. 
• Det handler meget om jobparathed, dem der virkelig vil klarer sig fint.
• bedre grund uddannelse
• Skoleophold er ofte placeret dårligt iforhold til arbejdsbyrden i landbruget.
• Jeg vil gerne at der var en anden betaling eller slet ikke betaling fra landmandens side mens de er på skole, administrationen med elev løn er også en negativ ting.
• Det er godt der bliver sat fokus på problemet 
• En gratis obligatorisk praktikperiode af en tre måneder til alle. Det vil få flere i lønnet praktik.
• Jeg synes, at det er spændende at have elever, men går nok desværre efter dem, som i forvejen har erfaring med landbruget, magter ikke de meget uerfarne.
• Elever skulle ikke have løn fra praktiksted under skoleophold ,er dyrt og besværligt
• Da det kosteren stor del af min egen arbejdstid, at oplære og instruere elever, skal den jo lægges oven i elevens løn. Dermed er det jo i mange tilfælde en meget høj pris/løn for en elev.
• Den største hindring for ansættelse af danske elever er, at de eks. skal starte på skole 1. september. Der hvor vi har allermest travlt!
• Der må skolerne gøre op med sig selv, om de er til for sig selv - eller landmændene.
• Uddannelsesaftalen er også dyr.
• Jeg har prøvet meget , for at få ændret elevers ansættelses vilkår. Hvorfor skal de ikke have et medansvar?
• Jeg synes ikke de lever op til den landbrugs (svine) faglige uddannelse 
• Hvis vi skal have mere (hjælp) end vi har nu tænker jeg det måske skal være en nydansker i praktik.
• Godt der kommer fokus på de unges uddannelse og ikke mindst på de unge..!!!!
• Håber, at dansk landbrug bliver så attraktiv at arbejde med/i, at mange unge igen vil være landmænd - og at deres økonomi må være god
• Hvis det her skal blive bedre er der nød til og ske fundamentale ændringer i måden vi tænker uddannelse. på nuværende er den lavet efter undervisere/skoler og slet ikke efter praktikpladsen. Jeg vil gerne ansætte en ÅRSELEV til en årselevløn. Det vil sige 2 elever deler en praktikplads, de får løn når de er i praktik og SU når de er på skole. Skole og praktik skifter med lige lange intervaller, således der altid er en elev til rådig på praktikstedet. Simpelt.  
• Det er også sikkerhed om eleven vil gennemføre perioden og har alderen og viden om hvad man går ind til.
• Mener at skolen skal have ansvaret for eleven.
• Dejlig I tager fat om emnet, det er ligesom flygtninge debatten hvor der er for få som siger deres egentlige mening.
• Landbrug er blod, sved og tårer og så en masse gode dage med en fantastisk hverdag, men det beror på at man er villig til blod, sved og tårer og her mangler der noget især ved dem som er færdige med skolen.
• Lønnen/omkostningerne er generelt for høj ved, at have elever som arbejdskraft.
• Det er løn i skoletiden der er problemet, også at betale for kost og logi, transport i skoletiden.
• De har fået lavet en alt for god og bøvlet  overenskomst med 3F, andre uddannelser kommer ikke i nærhed af de betingelser som de har.
• I elevansættelser skal der være plads til en hel del timer som ikke giver afkast, hvis de skal prøve mest muligt. Og så er der kun elevens arbejde til at betale for den tid lærermester (ejer eller en ansat) bruger på at forklare, vise, mv.
• Problemerne for danske elever er at kravene til løn i veekender og uden for normal arbejdstid sammen med lønnen er for høj
• Landbruget fravælger eleverne grundet lønnen i forhold til de omkostninger til oplæring der er ved at have elever.
• Afstanden fra landbrugets rådgivere til landmændene er for stor forståelsmæssigt indsigt om det praktiske i at have elever.