»Der blev meget stille, da helikopteren var fløjet«

En tidlig morgen i sommeren 2012 faldt driftslederen hos Jens Peter og Tatiana Skovsgaard gennem taget og blev alvorligt kvæstet.

Han blev hentet i helikopter og fløjet til hospitalet.

Tilbage stod et rystet gårdejerpar med chokerede og rådvilde medarbejdere.

»Der blev stille, da helikopteren var fløjet. Vi stod med en flok unge mennesker og følte os meget alene i verden«, husker Tatiana.

»Det var en grim ulykke. Vi vidste ikke, om han ville overleve«, siger Jens.

Ingen hjælp at hente

Tatiana tænkte, at der måtte være mulighed for psykologisk krisehjælp fra ’systemets’ side og ringede til vagtlægen.

»Der var ingen hjælp at hente. Arbejdstilsynet kom halvanden time efter. Fair nok, men vi havde måske brug for lidt mere...«.

»Så ringede jeg til vores regnskabskonsulent. Han vidste, hvem vi skulle ringe videre til for at medarbejderne kunne få hjælp til at bearbejde det, der var sket, og hvordan vi kunne tackle de første dage på bedriften uden vores nøglemedarbejder«, siger Jens.

Rejste til Singapore

14 dage tunge dage senere var medarbejderen ude af koma, men fortsat i dårlig forfatning.

Tatiana og Jens Peter Skovsgaard besluttede efter lange overvejelser, at Jens ikke skulle aflyse en længe planlagt rejse til Singapore med sine forældre.

»Det var næsten ikke til at aflyse og blev det heller ikke«, siger Tatiana.

Hun var dengang ikke meget aktiv i bedriften. Nu skulle hun styre den store økologiske mælkebedrift med kvier på græs flere steder i omegnen i to uger med en 20-årig elev som sin højre hånd.

Blå blink om natten

Det blev en kaotisk uge, møgvejr og skybrud på et tidspunkt, hvor nerverne i forvejen hang i laser.

»Politiet kom om natten: Vores kvier var stukket af«, fortæller Tatiana, som straks frygtede ulykker på den store Tønder-Kolding hovedvej.

»Da vi stod dér med politi og blå blink, var der fundet fem! Det eneste, jeg vidste, var, at vi i alt fald ikke havde nogen marker med kun fem kvier. Men jeg vidste ikke, om vi skulle lede efter 20 eller 40 kvier, og jeg vidste ikke, hvem der vidste det! Så ringede jeg til nabokonen midt om natten«.

Jens Peter Skovsgaard måtte følge slagets gang på afstand.

»Jeg blev ringet op i Singapore om natten og følte den totale afmagt!«.

Blev prøvekaniner

De to voldsomme hændelser i 2012 er ikke noget, der går i glemmebogen hos familien Skovsgaard.

Den rådvildhed, ægteparret oplevede på hver sin måde, satte mange tanker i gang.

Derfor var Jens og Tatiana straks med på idéen, da deres landboforening, LHN i Tinglev, bad dem være ’prøvekaniner’ for foreningens nye koncept, ’Gårdens beredskabsplan’.

Gårdens beredskabsplan er i alt sin enkelthed et stort dokument, som samler alle relevante informationer om gårdens drift i en krisesituation. Ved sygdom, dødsfald - uforudsete hændelser.

»Jeg har f.eks. skrevet ned, hvem, der er vores rådgivere, og hvordan vi får fat i dem. Der er lidt om det juridiske med testamente og bank, realkredit, foderkontrakter. Hele vores faglige netværk«, siger Jens Skovsgaard.

»Der er også oplysninger om mit samarbejde med andre landmænd, gylleaftaler og forpagtninger, handel med foder - alle vi handler med, forsikringer - og lidt om jagt og høstaftaler, alle udeståender og mellemværender og verserende sager«.

Har meget i hovedet

»Landmænd er sådan nogle, der har aftaler i hovedet - vi er direktører, bogholdere og fodermestre på én gang. Men det giver god mening at få det formaliseret lidt«.

»Alt det, der nu står i beredskabsplanen, ville kunne bruges, hvis jeg pludselig faldt væk. Så kunne man sætte sig ned nogle stykker sammen og sige: Vi har det her at gå ud fra - nu fordeler vi opgaverne sådan imellem os!«.

Jes Skovsgaard har dog svært ved at forestille sig det ’værst tænkelige’ - og for ham er det lige så centralt, at ’Gårdens Beredskabsplan’ er et skridt i retning af at blive en mere professionel virksomhed.

»Det giver værdi til virksomheden«.

»Da driftslederen faldt ned, og da kvierne løb væk, da kunne vi også godt have brugt den«, tilføjer Tatiana.