»Det kostede mig 300.000 kr. om året at dyrke korn«

En landmand uden jord er som svin uden foder. En rigtig dårlig idé, vil de fleste nok sige. Men for svineproducent Bent Graversen i Lemvig giver det rigtig god mening:

»Ærlig talt fik jeg fik for lidt ud af al den energi, som jeg brugte på at passe markerne. Især med de lave priser på korn er der ikke så meget grund til at kæmpe med udbytterne, når man kan købe foderkorn billigt. Så nu har jeg lejet al min jord ud«.

Bent Graversens gård ligger sydøst for Lemvig. Der er en kilometers penge sydpå til israndslinjen, hvor det hele ender i sand under den store Klosterhede Plantage, så egentlig er Graversens jord rigtig fin lerjord af type 6. Men problemet kommer vestfra.

»Her er for koldt. Det blæser, og der kommer en del salt med«, lyder forklaringen, der bestemt ikke bliver modsagt af vinden over gårdspladsen på en kold og klar decemberdag. Men udfordringen er sådan set det samme i vækstsæsonen.

Udlejet i de næste fem år

»Jeg overvejede lidt nogle alternativer til korn. Vi prøvede med majs og hestebønner uden den helt store succes, og raps ville heller ikke rykke mig fri«, siger Bent Graversen, der stod tilbage med en ligning, der ikke gik op. Nemlig at omkostningerne ved at dyrke eget foder oversteg den pris, som det kan købes til. Med en kornpris på f.eks. 100 kr. pr. tønde og en produktionspris på 125 kr. svarede det i Bent Graversens regnestykke til en udgift på 300.000 kr. om året for selv at dyrke kornet.

»Man skal jo spørge sig selv, om det kan betale sig. I mit tilfælde var det et klart nej. Jeg fik ikke nok ud af at dyrke korn. Så jeg spurgte simpelt hen den nærmeste økolog, om han ikke ville indgå i et samarbejde, så vi kunne få mere ud af jorden. Og det sagde han ja til«, griner Bent Graversen, der blev lidt overrasket over, hvor hurtigt og nemt det gik, da først beslutningen var taget.

Hverken plan A eller B

Sidste sommer var også sidste gang, Graversen høstede og såede sine marker i denne omgang.

»Når jeg tænker på det efterår, der har været, så er jeg faktisk glad for, at det ikke mig, der står for det længere«, forklarer Bent Graversen, der har sikret sig, at forpagtningen er hægtet på kapitaltaksternes op- og nedture, så han er økonomisk dækket ind og ikke pludselig står med lave lejeindtægter og høje kornpriser.

Men tilbage til ligningen, der før ikke gik op. Det gør den nu, hvor jorden er lejet ud og risikoen afdækket. Manøvren betyder, at der med Bent Graversens ord er blevet masser af tid til lave noget andet. Efter aftalen med øko-naboen viste det andet sig som en opfordring til at stille op for Venstre til kommunalvalget. Med et flot personligt stemmetal i ryggen er Bent Graversen nu bl.a. næstformand i Miljø- og Teknikudvalget i Lemvig Kommune.

»Jeg havde egentlig hverken en plan A eller B for, hvad jeg skulle lave. Plan A meldte sig selv, og jeg var heldig at blive valgt«, lyder det fra Bent Graversen.