»Jeg må bukke mig i støvet – landbruget har virkelig taget klimaet alvorligt«

Dan Jørgensen (S) konstaterer efter en uge i stolen som klimaets minister, at landbruget siden sidst, han var minister, tager klimaudfordringen alvorligt med progressive, visionære udspil.

Er dansk landbrug klimasyndere?

»Jeg bryder mig ikke om den terminologi, så det udtryk vil jeg ikke bruge. Men det er klart, at dansk landbrug er storudledere og en sektor, som, vi ved, virkelig skal levere fremskridt, hvis vi skal nå målene. Landbruget spiller en essentiel rolle i klimakampen. Noget af det, vi vil tage fat på først, er det, landbruget selv har peget på. Jeg er simpelt hen så glad for, at Landbrug & Fødevarer, Danish Crown og Arla har store klimaambitioner. L&F og Danmarks Naturfredningsforenings udspil med at udtage lavbundsjorder og gøre dem til en del af løsningen i stedet for en del af problemet skal vi også i dialog om«.

Hvad synes du om landbrugets udspil om at være klimaneutrale i 2050?

»Der er sket utrolig meget siden sidst, jeg havde ansvaret for området som minister. Vi havde mange sammenstød. Jeg må bukke mig i støvet og sige, at landbruget virkelig har taget problemstillingen alvorligt og er progressivt og visionært«.

I forståelsespapiret med støttepartierne fremgår det, at der skal være et specifikt mål for CO2-reduktion for landbruget i 2030. Er det mål højere eller lavere end 70 procent?

»Det kan jeg ikke sige specifikt nu. Men når vi har identificeret en sektor, skal det være tydeligt, hvad vi forventer. Det skal hænge sammen med de tilgængelige virkemidler og redskaber til at nå det og med finansiering. Men det vil vare lang tid, før jeg sætter tal på«.

Biogas og grønt brændsel tæller mest i energisektorens klimaregnskab, og udtagning af lavbundsjorder tæller heller ikke i landbrugets klimaregnskab. Vil der i forbindelse med fastsættelse af det specifikke mål for landbruget blive taget højde for alt det, som landbruget kan levere, men som i dag ikke tælles med?

»Jeg kan ikke opstille en lang bruttoliste over, hvad der skal tælle, og hvad der ikke skal. Men selvfølgelig skal de indsatser, man gør målrettet, tælle med. Vi vil ikke sige, at landbruget skal gøre det og det, og så tæller det ikke med«.

Skal dansk landbrug producere færre køer og grise eller andet for at nå målene?

»Nej. Det er en bunden opgave at sikre, at vi ikke risikerer at flytte produktionen til udlandet. Der bliver ikke mindre efterspørgsel på kød i verden, tværtimod. Laver vi de forkerte rammer, bliver kødet måske produceret i lande med dårligere klimaaftryk i stedet for i Danmark. Samtidig vil jeg sige, at bundlinjen for landmanden er, hvad han tjener, og ikke hvor mange dyr han har. Måske skal nogle sigte højere i værdikæden, men ligegyldigt hvad de sigter på, skal det være klimaeffektivt«.

Regeringen har mål om meget mere økologi. Er det den rigtige vej i forhold til klimaambitionerne?

»Der er også andre grunde til, at vi vil støtte økologi. Biodiversitet, dyrevelfærd og mere stabile og højere priser end på konventionelle produkter. Økologi er mere klimavenligt pr. hektar. Den seneste rapport, jeg har set fra Aarhus Universitet, viser, at det ikke er dårligere for klimaet end konventionelt pr. produceret enhed, som mange påstår. Men økologien bliver også underlagt krav og skal levere på klimadagsordenen«.

Tænketanken Concito taler om, at Danmark skal klimaeffektivisere, så det vækker opsigt i verden, og andre lande følger efter. Er du enig, og vil du gøre noget for at understøtte det?

»Den indsats, vi skal lave, bliver så ambitiøs, at det helt sikkert kommer til at vække opsigt i andre dele af verden. Da jeg var fødevareminister og skulle åbne markeder i Kina, ville de have vores ekspertise, hvis de skulle købe kød. Den tankegang skal vi føre videre i forhold til klimadelen. Vi kommer til at se på håndtering af gylle, fodring og andet. Vores klimateknologi kan være med til at åbne dørene til markeder, også inden for EU, for vi kan ikke tale om klima og landbrug uden at tænke landbrugsstøtte. Andre lande får brug for vores viden«.

Landbruget har sammen med DN peget på udtagning af 100.000 hektar lavbundsjord for at bremse CO2-udledning. Har du nogle mål for udtagningen af jord de næste 5 og 10 år?

»Det kommer vi til at have, men selv hvis jeg kunne, ville jeg ikke lige præsentere det i din avis nu«.

Vil du følge DNs og L&Fs forslag om fuld betaling til landmanden for tab?

»Det er alt for tidligt at svare på en uge efter, at jeg er blevet minister«.

Hvad synes du om forslaget fra L&F, DTU, AU m.fl. om at lave halm og gylle til flybrændstof?

»Det er enormt spændende og helt sikkert noget, vi vil se på. Flysektoren er virkelig et område, der mangler teknologisk udvikling, og kan det her lykkes, er det virkelig positivt, at vi kan gøre et problem (gylle, red.) til en ressource. Det er noget af det, der kan gøre os verdensførende«.

Vil du sætte penge af til forskning i det projekt (400 mio. kr.)?

»Det er bestemt noget, vi vil overveje«.

Vil regeringen give kredit for initiativer, som globalt giver flotte klimaresultater, men ikke ses på det nationale regnskab, f.eks. danske vindmøller, der fortrænger kul i Polen eller lignende?

»Nej, det kommer vi ikke til. for så havde jeg allerede levet op til målene. Vi har en historie, der viser, at den rådgivning, vi har leveret i Kina, giver enorme effekter. Det gør vi af idealistiske årsager«.

Faktaboks

Blå bogDan Jørgensen, 44 år

  • Uddannelse: Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2004.
  • Klima-, energi og forsyningsminister fra 2019.
  • Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri 2013-2015.
  • MF fra 2015.
  • Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe.
  • Medlem af Europa-Parlamentet 2004-2013.
  • Har bl.a. skrevet bøgerne: »Grøn Globalisering - miljøpolitik i forandring« (2007), »Grønt håb - Klimapolitik 2.0« (2010)

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle