Certificering kan føre til, at landmænd kan sælge kvælstofbinding i jorden og dermed lægge flere græsmarker i sædskiftet.
Landbruget står foran en lang række forventninger fra samfundets side i forhold til miljø, klima og bæredygtighed. Det kan man se som muligheder, men hvis landbruget for eksempel skal sælge miljø- og klimaeffekt, bliver der behov for at certificering, mener Kristian Lundgaard Karlshøj, der efterlyser en certificeringsordning.
Han tumler med planer om at bygge en fabrik, der producerer græsprotein.
»Hvis vi kunne certificere det, kunne vi måske sælge kulstofbinding i jorden, og giver det ekstra indtjeningspotentiale, kunne vi sagtens få plads til ekstra græsmarker i sædskiftet«, siger han.
Græsmarker binder kvælstof og fikserer kulstof i jorden, der ellers ville være som drivhusgassen CO2 i luften. Desuden er behovet for at sprøjte dem meget lille.
»Det setup, at vi har en mindre intensiv markdrift, burde kunne sælges«, siger han.
Kristian Karlshøj kunne også hilse en mere overordnet certificering af bæredygtighed velkommen.
»Vi er blevet kontaktet om eventuelt at lave nogle velfærdskyllinger. Det er noget, man kan lave en klar historie om, og så er certificering på sin plads«, siger han.
Landbruget har med andre ord brug for, at landbruget kan finde ud af, hvilke certificeringer der er interessante.
»Men vi skal også passe på, at de ikke bare ender i unødvendigt bureaukrati. Certificeringer skal være kommercielle, så vi kan sælge vores produkter dyrere«, siger han.
Faktaboks
Ausumgård:
- Kristian Lundgaard-Karlshøj, 41 år, 700 hektar under omlægning til økologi.
- Tre vindmøller, biogas, kyllingeproduktion (500.000 stk. årligt), mindre produktion af velfærdsgrise og larver.
- Holder markeder og plejer naboskabet.